Wittenberg - Nurenberg
Rejsen til den By Wittenberrig
8 Mile
D : 13 Martij en søndag efter prædichen begyntes Reisen, oc komme vi igiennem it smucht land,
passerende den flood Mulda, som skiller det Meisniskeland fra Saxenland som herved begynder meget
skoffved oc vust oc før vi komme till logementet, reede vi igiennem een stoer skoff till den lille by
Dieben ved 4 Mile.
D : 14 Martij om morgenen tidlig derfra, oc effterdi mørcked vaar end da paa himmelen bleff min
Hoff Mæster oc j e g paa veyen forvildet fra voris companie, saa at effter at vi udi mørcked gandske ukyndig haffde giennemreden den Diebiske-hee, fore-falt vi omsider udi een meget tyck oc besværlig
skoff aff 3 Milis længde mens dis vanskeligere formedelst røffvernis saa ieffnlige tilhold, den vi saaledis
gandske forvildet, uden andet at høre end det fielslig Ugleskrig, ej heller nogen anden vey at fornemme
end hvis vi selff udaff nød giennem krat oc skoff os maatte bane, indtill vi ved middagstid endelio-
komme til den lille fleck, som Lcmbers; kaldis huor voris forige Companie os optøffvede. Siden falt
veyen igiennem it granvoxen oc skoffved land, sampt offver Albim eller Elfuen som her temmelig breed
och stoer forbiløber till Wittenberg 4 Mile, tagende voris logemente udi Den soorte Biørn.
Vittenberg er en meget smuch oc velfortificerit stad med reene oc breede graffver. Situationen
føyer sig ved nogen lignelse som it skib. Den omliggende Morassige grund holdis for at giffve usund
lufft oc andre Sygdommers tilbøyelighed for den fremmede udi særdelished. Venus-kroe er her vell
bekandt. Ved Elderthor er staden paa effterfølgende maade fortificerit, oc arbeidet mand meget paa at-
skillige udenværcker at forfærdige om byen.
Udi byens domkirche er at see
-
Lutheri begrafuelse oc Epitaphium med en Mes-singsteen offver sig.
-
Philippi Mclanthonis er lige offver paa anden side.
-
Pauli Senerti, Doctoris, Epitaphium.
-
Chuur Først Johannes oc Fridericus unus fun-dator religionis alter Accademiæ ligger oc her
begraffne. hvælvingen udi denne kircke er at mærcke ej ved nogen piller bliffver understøttet.
Wartægnet er it støcke om Jesu oc Johanne. Vera effigies dicitur Mariæ. Juda forræderi er oc kun-
stig affmaaled. saa oc it andet skilderi som præ-senterede Christi billede med it linklæde offver-
hængt. her visis oc Christi rætte længde.
Udi Thummen er at see
Den skiønne altertaffle om Nadveren maaled aff Luca Ap. oc foregiffver mand at Christi oc Apost-
lernis rætte contrafey oc billeder der ved skulle representeris. Paa samme taffle haffver hand sig
selff med sin hustrue affmaaled, mens effterdi hun bleff vreed at hand haffde maaled hende rygverts
saa stillet hand hende mit iblant Præsterne. Neden ved altertaflen seis oc Lutheri billede affmaaled,
huorom saaledis fortellis; at da Carolus V. ved accord fick byen ind, at fortøffve fra morgenen til it
klockesiæt om efftermiddagen, da løb det spandske krigsfolck imidlertid ind udi kircken, hvilche da de
fornam denne Lutheri affmalning, stunge de dertill paa 2 stæder, med een kniff hvilche sting alletider
siden sigis at haffve holdt sig vaad oc fugtig til des amindelse. Mens da Kayseren saadant fick at viide,
lood hand de skyldigis forseelse ved sverdet straffis strax uden Kirckedøren, der stædet endnu visis. Vi
befant selff, at de sting endnu fugtig continuerer, endog de tit bleffve afftørrede.
2. Epitaphium Pauli Eberi S : T h : Doctoris præ-senterer een affmaaled vingaard, derudi Melanthon
seeis pumpende, Mathesius øsende, Lutherus ren-sende oc kastendes ukrudet paa ilden. Mens
aff Paffven oc Jesviterne opryckis alt hvis Luther samler. Uden vingaarden staar Christus aff-
maaledt med een penge udi haanden, som hand viser Paffven.
Der seis oc it skilderi om Christi fødsell,
for hvilcket saa meget guid aff een Chatolich er bodet som det kunde veye.
o- Milcrstadius den første Rector till Vittenbero- er oc her begraffven. Sampt Rector Uldraldicon
der aff een relegerit student bleff ihielstungen, huorfor ingen student effterdags for Rect: med
degen ved siden maa comparere hverchen paa dette eller noget andet Accademi, som iffrig
offverholdis.
4. Daabsteenen sigis oc aff sølff oc guid materie tillige at vere forarbeidet.
Udi Byen seis
- Luther i huus som udi atskillige ildebrande haffver voren ubeskadiget. Disligest hans Cammer udi
Collegio med hans blichhorn.
D e Lærde Mend som udi dette Accademi ved voris tid florerede, vaar Pater Calovius som ellers
bleeff kaldet Pater Abraham for sin alders skyld. P. Strauz oc Meisner Prof. Theologiæ, sampt den
berømbte Doctor Medicinæ Sneiderus, oc stood Accademiet da udi god flor.
D : 19 Martij : tilbage igien ad Leipzig med hæst komme igiennem den Dorp Prate som ved en
half mil fra Wittenberg affligger huorudi det huus visis, som Fanden tog Doctor Faiistum bort udi.
Sigis endoc at blodet endnu paa muuren er till syne. Derfra kommer mand offver skoffved vey till Leipzig
igien 8 Mile.
D: 23 Martij en Tis dags morgen ved vogn ad Lutzen en liden By, hos hvilchen den plads visis,
der slagtningen stood imellem de Kayserlige oc de Svendske. Paa Ballstæden seis den steen ved hvil-
chen Kongen aff Sverrig fick sin bane oc død. Derfra effter slæt vey till den Dorp Rybach huor vi
till middags spisede 5 Mile. Efftermiddagen imod den Francfurter-Messe fort igiennem den by
Weisenfeltz huor flitig paa slottet bleff arbeidet, der Fyrstens søn aff Halle skulle residere, som skulle
giffve sig med Fyrstinden aff Altenborg. Uden for byen vaar nogle slemme Huul-Weye gandske for
den reisende usicker.
Disligeste passerede vi den Bye
Naumbourg som er vel bygget med kiønne Kircher oc reale gader. Dets største næring bestaar
udi det Naumburgske Øl, som udi landet vil om firis.
Mod aftenen kom vi effterslæt land til den stoore dorp Sghuulfohrt 3V2 Mil.
D : 24 Marty til den iille flæck Nermerdorf, huor vi spisede, oc haffde den gandske vej hid ad
med snæ oc vind 3 Mile. Om efftermiddagen komme vi strax udi
Duringen
som er mæst bierged skoffved oc hygled land under det hærskab, oc omsider opnaadde ved 3V2 Mile
des Hoffvedstad ved naffn Erdforth som regnis 1 3 Mil fra Leipzig at aff-
ligge. er en skiøn stoer stad som meget parerer udaff sine høye taarne, endoc at den udi een dall
er situerit, huor den flood Gera heel striid løber, oc siden mit igiennem byen passerer, saa fast alle
gader nyder rindendis vand. Huusene er ellers bygget paa gammellvis maade.
Domkirchen ligger smucht éleverit. Der seis den offvermaade stoere Kloche som Susanna kaldis,
huortill 24 personer behøffvis at drage i strængen, naar dermed skall ringis, oc andre 12 desforuden
at bevæge Klæbelen.
Den Lutherske som Chatholiske religion gaar her udi svane, endoc at den sidste nu meere excellerer.
Ved denne religions forandring causeris offte stoer irring oc indbyrdis tvistighed; siden at Chuurfyrsten aff
Maintz denne by er vorden mægtig saa er den sæd-vane opkommen, at huor en Luthersk udi Raadet aff-
døer da strax hanem en Catholisk betienter effterfølger.
Universitetet er nochsom bekant oc tit aff frem-
mede nationer besøgis. Consul Lemberg bleff aff den gemene mand halshuggen næst ved Raad-
huuset hoffvedet opsat paa en stage mens legemet paa torfifvet under nogle pillere nedlagt, der stædet
endnu visis, fordi hand conspirerede med Chuur fyrsten aff Meints oh lod ham forstaa udaff Erdfurts
archiver om den prætention Maintz kunde haffve paa Byen, huorpaa fulte en belegring som oblige-
rede indbyggerne at undergiffve sig Saxens protec-tion, huoraff siden mellem begge Chuurførster til-
voxte een saare blodig krig. Oberst Reifenberg sad endnu fangen paa det
slot Køningsteen ved Maints, fordi hand samme tid skreff falske breffve till Meints da de Saxiske ickun
imod en halff Mil vaar fra Erdfurth. Mens da Elector Moguntinus vaar bleffven Mæster aff byen lod hand
ermelte borgemester opgraffve hæderlig begraffve, ia hæffved hans død oc regalered hans børn for den
spot deris fader hans vegne vaar tilkommen. Udi det Augustiner Closter seis Lutheri stue
paa hvis veg stood atskillige dicta scripturæ antegnet. Chuurførsten aff Saxen lod kalde hannem herfra til
Professionem S S : Theologiæ ob eloqventiam. Ellers seer mand paa it hiørne uden for kircken hans
prædickestooll udaff steen.
St Petters-bierg huorpaa bleff henlagt it real Castel med it Jesviter-Closter, stod nu udi fuld bygning.
Blant andre ting som Erfurt ellers vanterer sig udaff, er den skiønne Rideschoole. Deris meste
næring er med 011 oc vin, thi landet deromkring sigis aff den stoore frugtbarhed, at kornet fast til-
kommen maa det affskiæris, ellers skulle det aff iordens alt for stoore fædme vanartis oc forderffvis.
D : 25 Mart: udi it meget slemt vejrligt effter it lige danned land til den førstelig Residenz stad
Gotha. prandij. 3 Mile.
Gotha, Ugger udi en dall med it statteligt slot som tilforn kaldtis Risenbourg, mens nu Fridenberg
aff aarsag hand promoverede nogle som aff Kayseren vaare desgfousterede, hvilchet forvolte det forigre
slotis demolition aff de Kayserlige med forbud at paa samme stæd igien ej videre maatte byggis.
D o g som det siden med bevilling bleff opbygt, er det saaledis kaldet. Der giffvis lige mange
vinduer som dage er udi aaret, oc paa gulffvet udi salen seer mand it schachspil affmaaled, at de unge
Princer sig derved effter maaltid kunde exercere. Formedelst den tit værende ildebrand haffver Fyrsten
befalet byen aff Muur at opbyggis som allerede med temmelig pragt vaar begyndt, oc forskaffer Fyrsten
indbyggerne till lættelse ald den trælast som till bygningens opkomst behøffvis.
Fyrsten betiener sig aff 7 Geheime-Raad oc en Canceler oc holdis udi hans land god justice.
Blant andet seeis uden byep een Modelle til straff opbygget udoffver en liden bæck for unge folch der
udi smaat tiuffveri angribis, huor de da derudi ind-sættis, oc naar bunden derpaa opluckis, falder de
igiennem ned udi våndet, oc andre til spot udblødis. Fyrsten rosis endoc meget aff sin gudfrøgtighed oc
kaldis derfor aff de omliggende herrer, Bit-Ernst. Samme dag reiste vi videre fort til den Bye Eisenach
som ligger blant skoffvede bierge hvilche betager dets siun indtill mand kommer fast ad porten. 3 Mile.
D : 26 Martij fredags morgen begynte vi at stige op ad it høyt bierg, huoreffter vi passerede
Eisenachs stoore skoff. Paa det høye bierg kaldet Wachtenborg ad dextram boede een Fyrstinde med
sin unge Printz, brorkone till Fyrsten aff Gotha som er aff det Saxen-Weimarske-Huus. Paa dette
stæd haffver Luther nogen tid holdt sig op, huor hand da blant andre skriffter haffver componerit den Psalme. W o r Gud hand er saa fast en boro- etc
Derfra effter bierged oc skoffved land til Waccha en liden By udi 4 Kant neden udi een dall situerit.
D o g passerede vi først Wacche-skoff hos een færsk søe, die Frauven-See kaldet, hos huilchen det land
Hessen
begynder, huis iord er meget rød oc mager, fuld aff stoore heer oc udmarcher skoffved oc
med slemme veye it par Mile. Ellers er at agte at Øllet er intet sønderligt, vinen passabel, oc
bliffver mand noch vell tracterit for ringe penge. Der feilis ej heller velskabte Ovindfolck, oc staar
deris dragt dem ej ilde an. D e drager gemeenlig
it hvit klæde som offverhenger hoffvedet. Den Calvinske troe er her udi svang.
Om efftermiddagen derfra igien huor vi strax maatte stige op ad it høyt bierg før vi komme till
den Chatholiske dorp Hassel. 3 Mil. Woris Compagnie holt Messe denne afften udi de stoore vinglas, thi
vinen falder her got kiøb.
Waclitenborg.
D : 27 Martij. L. effter 3 Milers afflagde vey, komme vi till den By
Fulda, huor Abbas Fuldensis residerer, den Cha-tholiske lærdom tilgedan. Slottet vaar ej med de præg-
tigste at regne, oc seeis paa slodspladzen een pyra-mide till Abbatis Johannis Cassimiri ære opreist oc med
latinske vers undertegnet. Omkring byen seis mange Clostere udaff Benedictiners-orden Muncke indtaeen.
Udi Domkirchen seeis
- En stoer stierne fuld aff Cymbeler, dermed mand paa visse tider aff aaret lyder. Udi det eene
Capelle ligger Johannes Bernhardus begraffven, som for Lutzen bleeff skiødt. saa oc hviler her-
inde Kayser Conradus I.
- Os bleff iligemaade anvist Bonifacij reliqvier udi asche, dog svøbt udi gyldenstøcke. Saa oc
visis den bog hand holdt for sig, da de hugged effter hannem. Noch bleff udi samme Kirche be-
varet reliqvier udaff S. Simplicio som er dette stæds Patron.
3. Altertaffen er aff skiønt bildthuggerverch om Christi nedlæggelse udi graffven. disse billeder
er saa naturel forarbeidet, at de synes som liffagtig at græde.
- Der seis oc it stort lavacrum eller daab, som aff gammel tid bleff brugt naar de skulle døbis
at stige ned udi gandske nøgen effter de' tiders sædvane.
Jeg tror at Venus maa haffve vendt R y g g e n till dette stæds Fruentimmer som ere meget hæslige.
Folchet er meget paffvens lærdomme tilgedan. Saa de aldrig snarere it billed offverpasserer, der io
følger it raab ved, enten aff Ora pro me eller oc udaff it Miserere mei. Jøderne haffve her ved stædet
deris Synagoge, vi vaare offverværendis da it aff deris børn skulle omskiæris. D e toorde ej Knifuen
anrøre da det vaar skeed, saasom det stunded till deris sabbath. barnets præputium bleeff udi sand for-
varet. Det er imod deris orden at tage hatten aff udi Synagogen. Qvindekiønnet tillades ej at komme
derind. mens offven offver er een bestempt plads for dem, huor de ej aff nogen kand seeis.
Udenfor Dommen læsis denne inscription paa een smuch marmorpille med statua Salvatoris offven
Non statuam stantem
Sed tibi monstrantem Jesum adora
Salvatorem honora
Ut patriam servet
Omnibus votis exora.
Det er heel rart oc vaar at ønske de det giorde som de sagde, mens de manqverer derudi altfor offte.
Effter middagen komme vi til Slie f ten ved 3 Mile som ligger udi een dall. Uden for voris Logemente
rant en liden Elff fuld aff smaa Foreller, som her holdis rart. Her er oc een stoer hæslighed ved
Qvindfolckene. stæden ligger udi Græffven aff
»Hanau»
hans land.
D : 28 Martij, Søndags morgen derfra effter een meget slem steened oc skoffved vey 4 Mile till
Gelnhausen en Richs-stat liggendis udi een till deels dall, till deels oc paa en bache eller ved siden
aff it bierg. Den haffver een smuch Kirche med 2 taarn udzired huoraff det eene staar noget aff-
hængende. Aff tåget falt engang it Menniske engang ned paa iorden, oc visis endnu hull udi marcken huor
hoffvedet kom till at staa, der intet græs meere voxer som berættis oc holdis derfor ved disse stæ-
der for it * stoort miracel. Wartegnet udi samme Kirche er de mange hoffveder som visis under tåget.
Ned udi dalen næst byen seeis Kayser Friderici Barbarossæ pallazis store ruiner aff muur, skor-
steener oc dislige, dog offver alt med graffver omringet. Denne by er ellers till Chuurfyrsten aff
Meintz forpandtet, disligest till Heidelberg oc Graff von Baytingen mens staar dog ej under deris juris-
diction, unde bellum, mens Graff Hanau accorde-rede med dennem saa at de dog skulle deris gamble
frihed beholde.
Om eftermiddagen forbi det slot Isenborg huis herre sigis meget sine underhaffvende at strænge,
oc omsider udi it deiligt land 3 M. till den Græ-fuelig Residenzstad
Hannau som till størstedeels udaff Hollands nation, ia mæst oc paa hollandske maade opbygget
heel regulair oc næt, oc derhos er den meget vell fortificerit. Tiener till residence for den Gefursteten
Graf von Hanau som vaar Luthersk, endog- at hans 7gemaahlin vaar Calvinsk aff religion. Blant andre
kircker er den runde atskildt udi 2 deele, huoraff den første part tiener for de Frandske, mens den
anden de Hollandske tilhører. Græffvens indkomst sigis aarlig till 700 000 Rdl. at opløbe thi som der
sagdis, da contribuerede mand udaff it hvert huus aarlig 20 gr. Wi træffede her Løwenklo an, som
da vaar Ritmæster udi tienesten. Wi giorde os flid at besee Græffvens Kunstkammer som mæst be-
staar udi skatbare ting, mens Græffvens upaslighed oc voris ophold ved dette stæd kunde saadant ej
tillade, oc tilladis ingen at komme derind udi hans fraværelse. Mens endog at Græffven den samme dag
medicinerede, stood hand omsider op oc sændte os atskillige gange bud med stoer civilitet at offver-
EN SIDE AV ORIGINALMANUSKRIPTET I FACSIMILE
Jacob Dybwads forlag. Lilienskiolds reisejournal.
tøffve den dag, som vi med skyldighed lood os excu-sere udi effterdi compagniet til størstedeelen alt vaar
till hæst at fort marchere. Ellers haffde vi den ære før vi affreiste samme dag Grefuen som allersnareste
at opvarte.
D : 29 Martij, langs effter Elffven udi it meget deiligt land indtill vi ved 2 Miles fortridende, ende-
lig opnaadde den berømbte Fri-Richsstad Franchfort am Meyhn, beliggendis udi det meget frugtbare
land hos den store flod Maihn som staden gjennemflyder.
Fr anchfurt am Meihn er mæst opmuuredt aff temmelig begreeb med 13 stoore oc realere Jordbol-
vercker fortificerit, med smucke reene graffver hvis fossebréer med store træer ere fulde oc Torngiærder for-varede. Våndet udi graffvene reiser sig høyere end det udi floden Meihn oc ladis våndet udi graffvene ind ved noget Mølleverck udaff biergene. Staden er meget folchrig oc driffvis der stoer fahrt paa flooden Meihn, huorved commercien formeeris. Huusene ere alle med schefuersteene bedægte. Paa Raadhuuset seer mand den bog som kaldis
- Butta aurea in originali, som it stycke guid er vedhængt med Kayser Caroli V billede paa,
och denne inscription. Pro Deo et Cæsare. Den er ellers udi gammelt pergament indbunden. Deraff visis oc een anden som paa Tydsk er verterit. Naar mand kommer udi Wahlsttien seer mand
den med hærlige skilderier udstafferet, endog at de udi den tid at Kayservahlet skeer, bliffver offver-
dæchte, at ingen scandal derved skulle foraarsagis. Mit paa gulffvet staar det Bord ved hvilchet Kay-
seren da tillige med de 7 Chuurførster sidder, mens ved siden derhos er visse Benche huor fremmede
Herrers Gesandter sidder. Strax herhos er den store Sal, huor Kayserens Wahl bliffver proclamerit.
Uden for Raadhuuset visis den stoore Fontaine, som springer med vin, naar Kayserens election
er skeed.
Den Lutherske som Catholiske religion gaar tillige her udi svang. Domkirchen er it statteligt
verch och god bygning, huis Taarn udi særdelished offver gandske Tyskland er berømt udaff sin magnifiqve structur oc bygnings høyde till 325 trapper at opstige, foruden andre 30 som udentill ad spitzen
opgaar. Her oppe er altid vægtere oc folck ved nat som dag til at præcavere ildebrand eller anden
fiendtlig andfald, thi denne haffvis ved det RommerskeRige udi største consideration saavell formedelst Kayserens Wahl oc election som her i byen altid foretagis, som oc formedelst de store oc considerable
Jahr Marcheder oc forsamblinger her holdis, som offver den mærckelig commerci fra saa vide stæder
her fortsættis. Alt hvad mand vill haffve op paa dette Taarn bliffver ved toug ophitzet, mens ved
hvert klocheslæt saa vel dag som nat stødis aff dette Taarn udi trompetter, dennem ligedannig aff
it andet Taarn besvaris.
Udi Bartholomæi-Kirche seeis Das Kreutzaltar huor Kayserne bliffver cronede for. her inde visis
endoc S. Bartholomei reliqvier, saa oc ligger her inde begraffven
Guntherus von Schuartzburg paa hvis graff alle
hælligdage 4 Woxlys brænder.
Her inde saag vi den første Catholiske Kirche Ceremonie ved Munchenis mess holden, item med vie-
vandet huorledis folchet sig besprængte. Ceremonien udi de Lutherske kircker falder noget foranderlig
imod voris, udi det at de læser den sidste part aff Passionen for alterit. 2. Naar en Præst bigter, gaar
hand op for alterit till den anden Præst, der hand da staaendis giør confessionen paa Latin. Welsignelsen
læsis aff Prædichstoolen oc effter kircketienesten bliffver der med klochen ei kløchet. 3.
Naar Præ-sten gaar paa Prædichstoolen staar alt folcket op udi kircken, oc ei nedfalder. Paaskefæst holdis ei uden 2 dage. Om Schiertorsdag prædickis vell, mens holdis ej videre hellig.
Byen er som ofuen mældt, meget berømbt aff den store Messe som der aarlig falder ved alle slags
fremmede kiøbmend, oc forhandlis her med det samme een stoer andeell bøger, ved hver afften
udi Messetiden bliffver der med alle Klocher ringet oc it canon affskødt. D e fremmede kiøbmend som
till Messen ankommer maa endelig regalere Raadet udi byen med it fad pærer etc: derudi bestaar oc
een sønderlig ceremonie.
Chuur Fyrstene haffver oc her deris palazer huor de ved Vahltiden indlogerer, oc er it hvert palais
med deris vaaben adskildt dereffter at kiendis.
Wed Prammen som staar ved den flood Meihn forhverffvis stoore sum penger aarlig, ja som mand
torde sige til 5 td. gulds beløb. Rivieren som her falder heel breed skiller byen udi 2 deele, nemblig
Franchfurt oc Saxenhuusen, den sidste som haffver sin egen øffrighed oc med een kiøn fortification
ornerit, oc hæfftis disse 2 byer sammen ved en meget skiøn oc stoer steenbroe.
Franchfort haffver ickun 4 Dorper under sig oc giffver till einfach Romerzug alle Maaneder 20 til
hæst, 140 til fods, o. 800 gl: oc til Kayserens Cammer 250 flor: Den regeris ved 2 Borge Mestere,
4 Syndicis, oc bestaar Raadet udaff 43 Patricier. Patricier kaldis raadsherrenis sønner haffver it trin
for alle andre till bestillinger at erlange. Mand kand oc tit vell kiøbe sig Patricij naffn till, dog forslaar
100 Rdl. lit dertill, dereffter bliffver det provulgerit. Ellers er raadet Evangelisk. Borgerne deelis udi
3 partier, saasom 1. Die Geschlechter in alten Limpourg. 2. De som ey bruger nogen handværcker,
mens alleene negotierer, eller aff deris rente eller arf leffver. 3. Den endelige gemeene Mand. Ellers
er borgerskabet it meget civil folck imod fremmede, oc holder sig ærbar oc nætt.
Der opholder sig een stoer andeell Jøder som driffver een mærckelig negotie, dog maa mand vell
udi kiøb tage sig ved dennem udi agt, mens byde dem ickun den 3 part aff huis begierris. Deris til-
hold er paa een vis stæd udi byen fra byens huuser dog med een Muur separerit. De contribuerer ugentlig
een stoer sum penge till staden, oc er deris forræt-ning ved ilds-Vaade at føre Vand oc stiger til hielp.
Naar som een Jøde skal hængis, maa en anden Jøde bære stigen til. De intrigerede sig udi den oprørske
conspiration med Fetmilch, hvis hoffved tillige med flere aff hans Cammeraters seis offver porten ved
broen, oc der hans huus haffuer standet i byen seis nu en columna opreist med des inscription | bleffve
derfor aff byen forjagede oc deris huuse udplyndrede, dog effter nogen tids forløb igien med Trom-
peter oc megen ceremoni imodtagne oc inviterede. Naar nogen Jøde døer da bliffver der en lampe udi
Synagogen antændt, som brænder nogle aars tid paa den stæd hand udi Synagogen haffver siddet
og tilholdet sig effter stædets brugelig manerer.
Udi Tyghuuset seis
1. Allerhaande slags gevehr item Halfue Cartouver á A B C etc: oc skiøde huer 12 ® k. De vaare
støbte lige som de vaare sprungne oc dog med it styche cabel igien sammenbundne. Der seeis
oc 2 andre som vaare støbte udi bølger.
-
E t instrument som een tyff betiente sig aff, dermed at kunde vinde sig op offver alle muure oc huuse, hand festede føderne paa b. item visede mand os hands kniff, saug, oc hel, alt udi it støcke sammenlagt.
-
Noch it andet instrument at kaste Kugler med, saasom udi a bleff kuglen lagt, b. viser spænderen
som er it tycht stycke Jern hæfftis udi krogen c. d. betyder de 4 gange som bleff dreffne som blasbalger, naar mand spændte op. Ellers er a tagte det T y g -huuset er separerede voninger fra hinanden udi
fald nogen uløcke skulle paakomme, det da dis bedre kunde conserveris oc forsvaris.
Udi byen findis mange skiønne boglader oc trøcherier, derfor udføris een stoer deell bøo-er aar-
ligens herfra til andre stæder. vi logerede udi Bogførergaden hos fru Beyerin. Naar mand herfra vill be-
giffve sig ad Italien, da accorderer mand med en Postillon der enten kommen er der fra landet eller kand
fra Tydskland lige dyd forhyris baade for hæst oc kosten tillige frit underveys at nyde, oc samler mand
sig da i et stort selskab, saasom veyen er baade lang oc vanskelig., W i antraff her en Venetiansk
postillon med hvilchen vi som offven mælt accorderede, oc effter at vi os her ved Gud haffde for-
liget bereede vi os med de andre til næstfølgende reis ad Italien.
D : 20 Aprilis Begafue Wi os til hæst udi it stærck
følge reisen ad Italien at fortsætte, oc komme imod
afftenen effter it smucht land till den stad Selgenstad,
4 Mile. her angreeb mig een stærck feber.
D : 21 A p r : Onsdag, effter it skoffved land 3 Mil till Bessebach huor vi spisede udi it Møllerhuus,
mens Verten duede ej meget, som vaar udraabt at conspirere med Røffverne der omkring. Paa denne
vej komme vi igiennem
Ascaffenborg huor Chuurførsten aff Meintz haff-
ver it statteligt slot aff rødagtige steene opbygt, som tiener til hands vinter Residenze. byen er intet
sønderlig mens ved Meihn ligger den situerit. Siden passerede vi offver samme flood som her
rinder baade stille oc sagte, oc effter idel skoffved land. som alle stæds saa sig laader tee udi
Franchenland.
item forbi et Augustiner-Closter 4 Mile till L i n g f o r t , huor Ølets bruug faar ende, huilchet gaff os stoer
besværlighed før os dertill at tilvenne, effterdi vinen falder her heel stræne.
D : 22 Aprilis komme vi effter 4 Mile til den smucke oc stoore by
Wurtzburg, som vell fortificeret udi en angenem dall er situérit hos den flood Meihn, huor Chuur-
fyrsten aff Meihns oc offte residerer. Den haffver een deilig Kircke, mens næst uden byen paa it høyt
bierg ligger een stærck Citadelle opbygget. landet oc byen hviler under den Romaniske lærdom. Hie
valet inqvisitio.
Samme dag reiste videre fort till den dorp Almeshatisen 6 stoore Mil, it lumpen logement forefant
vi her.
D: 23 Ap: till den dorp Emskirchen 6 Mil som hører under Margrafuen aff Barheid, siden effter god
slæt vey till den berømbte by Nørrenberg 4 Mile.
Summa fra Franchfurt aff «28».