Parma - Rom

Parma - Rom

Parma som vi begaffve os udi indtill vi komme till Hoffvedstaden aff samme naffn. Summa 18 Mil.

Parma som er en Fyrstelig Residenz-stad er meget vell oc lystig situerit in valle Æmilia, kostelig derhos fortificerit haffvende oc een saare skiøn steen-brygge offver den store flood Parma som byen mit igiennemløber. Den er folckrig oc med hærlige Kircher ornerit. Den tids regierende Fyrste hedte Farnesius oc vaar aff det Fyrstelig Farnesiske-huus, herkommen. haffde først Fyrsten aff Savoyens datter till ægte, mens efter hendis død de 2de søstre en efter anden aff det Førstelio- Modeniske-huus med Paffveligtilladelse. Haffde en søn oc 2 døttre.

Denne Fyrste employerer aarlig stoore midler ved een oc anden bygninger saa hans udgifft synes

offte indkomsten at offvergaa. hand haffver een meget skiøn hauge, huorinde mand seer it statteligt

pallaz item det huus huor der underholdis een stoer andeel med Løver, Biørn oc andre dyr saa tamme

at mand fast kand gaa imod oc ind till dennem uden skade oc skreck.

Udi Fyrstens Stal seeis mange skiønne hæste och udi Caros: huset stood 9 Carosser aff hvilche den

ene vaar aff pur sølff forarbeidet oc hiulene med sølffplader beslagne. Inden udi vaar den med røt

fløyell omdragen. de andre vaaer alle offverforgylte en skiønnere end den anden.

Et magnifiqve Theatrum lood Fyrsten opbygge

med 3dobbeite Machiner offver hinanden. Det vaar allerede kommen till den perfection at mand nogle

gange haffde spillet comedier der inde, huor der da bleff representerit sø-slagtninger effterdi våndet conserveredis udi bly-Cammersen. Saa seeis oc it andet mindre som Fyrsten udi 20 dage lood opbygge,

representerer een fuldkommen skoff. Paa samme theatrum sad Fyrsten selff oc uddelede foræringer

till det gandske hoff paa hans fødsels dag.

Næst herhos er it Fengsel for alle stoore Herrer som groffvelig peccerer, mens sielden kommer nogen

ud igien. Margraff Scofonus sad herinde fangen, fordi hand haffde underholdt banditer at myrde een

oc anden ved 13 Aars tid; endelig kom ud igien, mens da hand begyndte gamble vane, oc bleff atter

indsat, støtte hand sit hoffved saa længe imod muuren at hand deroffver døde.

Parmesan-Ost som her falder bliffver vit til fremmede lande forført, den giøris dog største deelen

till Lodi oc udi den bye Piacenza.

D : 24 Sept: Reiste vi derfra oc komme langs Viam Æmiliam oc siden offver den store oc lange

Brygge, som Græffvinden Mathilda lod bygge offver den flood Lenza, som skiller Fyrstens aff Parma

land fra det Fyrstelig

Modeniske land.

Disligeste forbi S:  Hilario indtill vi kome till den Græntzestad Reggio. 15 Mile.

Reggio Lepidi er baade wel Fortificerit, som folchrig oc saare næt bebygt. Huiler nu under den

Modeniske jurisdiction. Blant andet som her falder at anskue, er

L'Eglise Notre Dame

som foruden sin admirable structur viser os atskil-

lige skiønne qvadri aff Paolo Veronese som er verd

at besee.

Den Jesvitske-Kirchis

skiønhed bestaar udi det smucke marmorverck oc derudi at ethvert capel haffver sin særdelis cupola,

S: Prosperi-Kirche

forestiller os it kosteligt stycke aff Carazza om Christi fødsell. Item it andet aff den Mester Cereggio oc

ere disse tvende skilderier fast de bæste ieg haffver seet udi Italien, de bliffver oc derfor høyt skatteredt.

D: 25 Sept: Leyede wi os en Caros for 14 Paoli per testa at føre os till Bologna. Mens paa

samme vej komme vi først offver de 2 Floder Crastola oc Secchia, som da mæst vaar udtørrede

endog de mangen tid giør med deris offverløb usigelig skade. Siden forbi det gamble Castel

Rublena olim Herberia oc saa till den Fyrstelig

by Modena. 5 Mil.

Modena olim Mutina haffver tilforn voret een Romerske Colonie, huor Decius Brut: aff Antonio

bleff belegret, mens indtagen aff de 2 borge-Mestere Hertio oc Pinsa, da Antonius bleff slagen,

den ligger udi en stoer slætte mæst som omflødt aff den flood Formigo. Lauta non ingens. Incolis

tamen freqvens Ducis Modenensis sede et Episcopa-tus dignitate floret. Academiam non habet ignobilem.

Mira agri fertilitas et Vini Tribiani. Ellers er staden meget vell fortificerit åla modema oc derforuden

forsiunet med it stærch Castel som det till Regrgfio. Ovindekiønnet drager mæst hatter med plomazer

udstafferede enten de er paa reise eller udi byen.

Det Fyrstelige pallaz

Endog det uden til siunis noget laugt oc slæt byg-get, saa er det indvendig dog dis bedre udstaf-

feret, oc indfatter atskillige skiønne appartements blant hvilche anseeis først

Audienz-Cammerit som med skiønne tapeter er behengt hvilche Kong Hendric aff Franchrig hid for-

æret haffde, de ere saa subtilig virched som fast med een penzel skildrede, her inde staar it kosteligt

Throne aff rød fløyell oc guldbord.

Speyel-Cammerit

Er gandske offverforgyldt oc allevegne udi veggen som Tåget er det paa det prægtigste med speiler

indlagt. Næst ved seeis it andet lidet tapizzered Gemach fuld aff Fyrstelige Contrafeyer. Noch 2de

andre med udvaldte kunststycker udsatte saasom ori-

ginaler aff de berømmeste Mæstere, saasom:

  1. de smaa børn aff Giulio Roraano.

  2. Tuende stycher om Christi føds: aff Paolo Veronese, som Fyrsten haffde giffvet it feudum for.

  3. Mange qvadri aff Doce heel stoor maalning udi forgangen.

4. Originalen aff Correggio om Christi fødsell oc er admirabel at see den glantz som lyset giff-

ver saa den anden holder haancl for øyene.

  1. Rubens affmaaled Marcus Evang: offver skorsteenen.

  2. Nogle qvadri aff Albano oc Spagnoletto.

  3. E t Martyr-stycke maaled aff den Frandske Mad: dela Bech som meget høyt anseeis.

8. Skilderier aff de 3 brødre Annibal, Ludov: och Carazza.

  1. Nogle støcher aff Procassini, Titiano. saa oc it Mariæ-billed aff Guidone. Noch andre aff Par-

megagnino, foruden mange andre curiositeter oc mettalin-statuer, deraff Fyrstens artighed noch

kiendis.

Neden i gaarden seis it stoert Canon som Al-fonsus 2de selff støbt haffver, oc staar hand udi

offvenmældte speyelcammers affmaaled med samme styche.

Om Eftermiddagen reiste vi videre fort, oc komme forbi it Castel som Paff Urbanus 8 - der

haffde ladet bygge udi den sidste krig imod Modena. Cortinerne ved samme verck siuntis noget korte,

oc naar mand forbireiser maa mand tvende gange holde still, thi der raabis udaff it bastion. Derfra

komme vi offver den flood Panara som løber baade stoor oc strid oc huorved det Modeniske-Land

tager ende. Oc saa begynder igien det Pafuelige Gebet som aff forige tid bleff kaldet

Flaminia o Romania

hodie

II stato di Bologna.

Ved hvilchen Flood den Sardiniske Konge Enzo bleff fangen. Dereffter passerede vi een anden stoer

flood huor de Bologneser kreffver passage-Told offver broen. Disligest komme vi offver de Floo-

der Lavino o Avinone o: Forcelli, huor som heldst historien mælder at Kayser Octavius Augustus, Æmi-

lius Lepidus oc Antonius oprættet deris forbund tillsammen, oc deelte sig det Romerske-Rige imellem.

Dereffter komme vi igiennem den stæd Castel Franco olim Forum Gallorum som ligger ved 15 Mile fra

Bologna. Siden effter god vey, oc at de tvende stoore flooder vaare passerit saasom Reno oc Canto

udi samme egn, arriverede vi till den store oc vit-berømte stad Bologna, som er in allis fra Modena

affliggendis till 35 Mile.

Bollogna er en meget stoer stad liggendis udi en Dal som mæst aff de Apenniniske bierge om-

ringis. den er heel folckriig oc velbebygt, dog alleene med gamle Muure oc Taarne omgiffven.

Negotien er considerabel, oc veed mand fast alle stæds at tale om de schiønne Oliver her falder. Om

de velsmagende sauciser her virckis. Den kostelig velrygendis seede her forarbeidis item om de smaa

oc rare hunde, som der falder oc ere udi stoer værd. Woris logement vaar udi S : - A n g e l o . Tracta-

mentet fult vell noch, dog forefant vi en dis slemmere oc indtrædsk vert, den mand noch kand ihu-

komme.

Byen bliffver regeret udaff nogle visse, Tribuni Plebis kaldede, som alletid offver gaderne accom-

pagneris aff en Deel smaa Drenge med hellebaarder udi haanden. Mens den fornembste Øffrip-hed er il Confaloniero deila giustitia. Endnu holdis aarlig udi Carnevalet eller Faste-Tiden Tourner-Rennen till fods,

dog affskaffis det spill jo mere ved tid effter anden, aff aarsag at mange udi saadan togt sæt-

ter liffvet till.

Bologna er ej heller mindre berømbt aff sit stattelige Accademie, der vi udiligremaade toge

voris Inscription. Udi voris tid florerede samme-steds den berømbte Doctor Medicinæ, Dominico

de Magdeborgo, en saare curieus oc lærd Mand.

Udi Byen er at see

  1. Turr is Asinellorum o Garisenda som ere 2de høye Taarne fast lige op gaaende som een

schaarsteenspibe, opbygt fordum aff de gamle Longobarder. dog ere de heel skieff udi sin

structur fast som de aff kunst andre huuse offverhænger.

  1. Der visis oc it Gammelt huus bygget paa stolper aff Træ. Agtis for det ældste udi Bo-

logna oc derfor dis høyere tagis udi varetægt oc agt. Det pallads huor den Pafuelig Legat residerer,

en Cardinal, vaar een stattelig bygning, oc seeis offver den stoore port ud till Torffvet, Paff

Georgij 1 3 oc Bonifacij 8 Kobberne Statuer med sin visse inscription. Udi dette palaz

holdis oc altid justicen.

  1. Uden paa Fanghuuset mod gaden seer mand Ugolino affmaaledt, saa som udi een gallie

effter den ene fod heneendis, oc det fordi hand inventerede de instrumenter som de Bo-

logneser nu bruger till deris silchetøy at for-arbeide, dog førde hand samme invention oc

an udi Modena, saa hand deroffver hos dennem bleff saare vell antaren, oc bleff till de Bologne-

sers foragt igien paa muuren udi Modena affmaaled samme Ugolini billed vendendis blotte

Rumpen imod Bologna, som endnu er till siune.

  1. Her er oc at see tuende smuche Colomne, den eene opreist in honorem Salvatoris. den anden till Madonna di Gatero, som sigis at haffve befriet staden udi den store pest-tid, da hendis billed udi stoer procession om staden bleff baaren. det tilbedis endnu meget udi store sygdomstider.

  2. Udi Laurentij Magani Kunst-Kammer seis

  3. Atschillige slags Mineralier udi glads oc uden. Edelsteene, perler, fremmed slags frugt oc Ge-

væxe, hver ved sit naffn heel curieus, antægnet.

  1. En Kalf med 2 hofueder, item en hane med J fødder, en Gaasunge med 4 fødder. En Viper

med hiende hofueder.

  1. Den mørchebrune frugt Habub oc den frugt Don brungull aff coleur.

  2. En stoer guul Scorpion hidssendt fra Tunis.

5.En topaz skaaren som en Kalf, den Jøderne haffver tilbedet.

  1. Calta venenosa som med sit gifftige blæst kunde omkomme it Menniske, haffvende hænder oc

fødder som en Abe, lyseguull aff farffve med

noget lysegraat formisket, mens udi munden vaar den rød som zinober.

  1. Indianske frugt som der i landet nøttis for penge.

  2. Fisk aff den flood Nilo, saa oc en sort Cha-meleon.

  3. En Lttcertola aff Tunis skinnendes som perle-moor oc offversat med smaa sorte runde per-

ler oc haffver derhos smaa fødder.

10 . La Mosca odorata. En liden sort Indianisk Træskoe. Lucerna aff jord med en soel mit

udi. Allehaande skiønne Medaglier, deriblant vaar een aff Hyppolita.

  1. Stoore udfyldte Crocodiler, sampt stoore sorte slanger i hinanden sammenvichlede.

I 2 . Mange slags Indiansk-frugt som Nardus, Aloe, Radix Mandragora, som 2de slags, det ene re-

presenterede it nøget Menniske, det andet, som it Mennischis Been tvert offver hinanden

liggendis.

13  De store Murices aff Persien som perler fan-gis udi.

  1. Ezzolini bue oc instrument for pudendum Uxoris.

15. Atskillig slags rare steene, pres: Øye, been oc hierte med videre. Allerhaande monstra

aff horn, steen oc Glas-Lacrimatoria derudi de gamle samled deris taarer.

  1. Pærlens første W egst udi sit skiell. disligeste Schelaton aff en pelican.

  2. En slangehud som paa hver side vaar en hands breed, mens ved 3 alen lang, saa oc

store hual-been.

18. Atskillige Gothiske oc Tyrkiske armadur oc gevehr.

  1. Roden aff Smilax aspera, som it fugle-reede dannet, item 2 guule steene fuld aff huller,

lige aff vegt oc stoorlighed, fundne i it menniskis blære.

20. Tyrckiske Bly oc tinfader. saa oc Trofæi d'armi som de Venetianer fordum haffver brugt.

2 I . Et stycke træ med smaa karffver som de Tyrcher bruger at klaa deris ryg med.

  1. Den affgud Genius aff metal oc de Guder Penati.

  2. Atskillige rare manuscripta med Herbarier aff Uldrico Aldrovando.

24. Skilderiet aff qvinden med det stoore schieg, hendis søns datters oc Mands som alle vore lodne.

  1. Den affgud Isis aff grøn materie.

  2. En liden drage som bønderne om Bologna haffde ihielslaget.

  3. Et stort stycke Rafsteen som it Eg formerit med Kanter paa, huorudi insecta vaare indgroed.

28. Atskillige Insecta aff kobber som mand fordum haffver tilbedet, derblant vaar Baccus oc Pallas.

  1. En Tyrckisk Manuscript paa grædske maade sammenskreffven paa pergament, mens naar

mand drog paa pergamentet, gick skrifften ud, oc syntis icke.

  1. Indianisk tøy giort aff barchen paa it træ. Gul-rødt Cedertræ oc vellugtendis Caneltræ. dis-

ligest barch aff det Træ papyrus med indiansk skrifft paa sampt forgifftige Indianiske Castag-

netter.

  1. En stoer blaalys steen som en Saphir.

  2. En stoer Alces aff en Cardinal hid foræret. saa oc Fenocchia impietrita.

  3. En liden rød urna aff Terra Lemnia med mange andre saa oc en med jernband om funden ved

Bologna.

Der findes oc udi Bologna skiønne Kircher, saa-som at ansee først

S: Petronij

som formedelst sin længde oc stoorlighed fast agtis for it monstrum udaff en Kirche. Udi denne er

Kayser Carolus Ovintus bleffven Cronet. Linea meridionalis effter solens gang udi de 12 Tegen seis

udi hvid marmor paa gulffvet effterdannet oc indlagt, snart ved forandring alle dage, thi den er saa-

ledis indrættet, at solen mæst altid kand skinne derpaa. Samme er inventerit aff en Frandsk Mæster,

kaldet Casigno.

Bent ofuer Kirchen seis det fængsel derudi Enzo, Konge udi Sardinien, som vaar Kayser Bar-

barossæ søn, ved 22 aars tid sad fangen, oc prisonné.

Udi S :Francisci Kirche

Ligger Paff Alexander V: begrafuen med denne inscription Summus Pontifex Alexander Qvintus, omnis Scripturæ lumen. Sanctissimys Ordo Minorum qvem edidit, et P. Pa. Cretensis nome Petrus migravit. MCCCCL.

Udenfor Kircken seer mand Accurtij g r a f noget éleverit med saadan inscription.

Accurtij Glossatoris Legum Francisci Filij ejus. MCCLX etc.

Udi Salvatoris-Kirche

som er en smuck bygning seer mand altertafflen offver oc offverforgyldet, oc aff Træ udarbeidet.

In Cænobio Corporis Christi

Seer mand S Chatharina Bononiensis legeme som endnu er gandske ufortæret, siddendis udi sine nonne-

klæder paa een stooll. her saag vi huorledis en Nonne uddelte nogle smaa stycker Ivlæde till folchet

som haffde rørt den dødis legeme, oc drog mand siden det om halsen till præcaution oc hielp imod

en oc anden sygdombs tilfælde.

S: - Dominici Kirche.

Der ligger St:- Dominicus' begrafuen udi een skiøn udarbeidet hvid marmorne tomba, oc seer

mand udi Chorit det herlige Intarsiatur-arbeide udaff den Mester Damiano. Wed een stæd herpaa seer

mand it lidet stycke udreffvet, som mand siger at Kayser Carolus V. med spissen aff sin degen skulle

haffve giort, da hand ville forsøge om det vaar maalning eller ey, thi arbeidet kand ej vere nættere

eller artificieusere indlagt udi træ.

Enzo den fangne Konge af Sardinien ligger oc her begrafuen. des Epitaphium anviser Hentzn:

Nock seis den Lærde Ouindis epitaphium som kunde med alle Doctores disputere.

Udi peristylio viser mand stædet, huor S: Domi-nicus døde, saa oc hans brynd. Closteret er ellers

berømt udaff sin store oc rige Winkielder.

Udi Ivirchen seer mand Schelaton aff S: Jacomo med hænder oc hoffvet, mens under ligger hand

begrafuen.

Udi S : Hans-Kirche

som ligger noget eleverit udi byen seer mand St: Ceciliæ-billed maaled aff Raphael d'Urbino, som høyt

agtis. disligeste er S: Franciscus maaled aff Albano, med fleere skiønne stycker om passionen bag det

stoore alter.

Udi Servij-Kirche.

seis Adam oc Moses meglet kunstigf aff en Munch udi marmor udarbeidet.

Udi S : Michaelis-Kirche

som paa it bierg er situerit, seer mand it Mariæ billed aff Albano oc it aff Canasio. Il portico er

maaled aff atskillige berømte Mestere oc udi Refectorio seer mand it berømt stycke maaled ved Paolo

Weronese. Munchene udi dette Closter æder alle-neste 2 gange Kiød om aaret, dog maa det ej

skee uden i dette refectorio.

Udi S: Petri-Kirche

bag alteret seis S:

u

Isidoti monument, oc er dertil

3 trin oc det 3 trin paa samme hælgens fæst, fortiener absolutam indulgentiam paa 200 Aar for

hver som den da bestiger, som derhos kand læsis. Indenfor Trallewerchet visis hullerne udi stenen der

hand haffver standen at giøre sin bøn, item visis andre hull udi steenen huor Knæene haffver ligget.

  1. Der seeis een effterlignelse aff den Hellige-Graf.

  2. En stor rødagtig marmorsteen udi dens effterlignelse som Christus alle nætter huilede paa.

  3. E n pille udi effterlignelse aff den som Christus bleef hudstrøgen till. Paa samme pille visis

maalet aff Christi stoorlighed, Stød oc Naglehuller.

  1. Pillens effterlignelse med hanen paa.

  2. Lignelsen aff brynden der Christus talede etc. item effterlignelsen aff Cammerit huor Maria

bleff bebudet.

  1. Visis oc en dør med 6 Laase for huor inden for bevaris S. Petronij hofued, for hvilchet en

Kirche maa giffve till aarlig asscurance 10000 Ducater naar det vill haffvis udi Vigilien.

Udi S : t- Pauli-Kirche

seer mand den herlig udmaalede Altertafle om Pauli halshuggelse, som rosis meget.

D : 28 Sept: Reiste wi til hæst fra Bologna, huor vi da begyndte at bestige de høye oc mæst bare

Apenniniske steen-Bierge ved den dorp Pianora som neden under er situerit. Derfra gick vejen fort

offver le montagne di Pianora som vaare nogle offvermaade slæmme bratte oc besværlige steen-

klipper. siden passerede vi de Loyaniske høye steenbierge, som fast vaar besværligere end de førige,

oc seer mand heroppe vit oc breedt fra sig ej andet end de bare oc Graa Apenniniske-bierge-Toppe

som giffver it vidrigt aasiun. Oppe blant disse fielde ligger den liden dorp Loyano huor vi spisede till

middags. Der næst ved begynder en liden Castaniskoff huor ringe græs er under bevoxen. Weyen hid

ad vaar 16 Mile.

D e slemme oc bruune Qvindfolch, som blant disse heslige fielde sig finder, sampt den veder-

styggelige dragt her brugis, er foruden veyens besværligheder capabel noch at indiage den reisende

frøgt ved disse stæder. Mandfolchets dragt bestaar mæst udi lødne skin, huor det lodne altid udvænder,

saa de deroffver udseer som beror-Trolde eller dislige

Efter maaltid toge vi till veigs igien ofuer it meget skarpt steilt oc farligt field indtil vi opnaadde

den lille dorp Scaricalasino, naffnet aff dets aarsage bekommet, at Veiene her om falder saa besværlige oc

farlige, at it armt Creatur haffver noch at bestille, sig selff skadesløs at igiennem skaffe, end sige

stoore byrder oc last at kunne fortbringe. Dog er denne stæd bekandt aff den tappere Fyrste Ramazotti

hans fødestæd, oc Geburtsplads. Siden avangerede vi blant mange andre skarpe field, huor hvercken

løff eller græs vaar at see, indtill den dorp kaldet aft dets aarsage Pictra mala o Caurinun huor

mand afflægger passage-told til Gran Duca eli Toscana, saasom at herved begynder det Grot-Fyrstelige

Florentinske-Land

Toscana,

som fordum kaldtis Hctruria. Disligest komme vi forbi det bierg Radicat, som idelig indentill brænder

mens undertiden udkaster stoer ild oc luue med megen røg, hvilchet dog heldst udi regenveyr oc

tyck Lufft sig tildrager. Siden bleff biergene noget lidet grønne dog uden Træer eller buschage indtill

vi komme till den lille stæd

Fiorenzuola, huor porten for os igien bleff oplugt, thi det vaar silde om afftenen oc ellers vell

accomoderit. 14 Mile. Jeg kand ellers noch bekiende, at denne dags besværlige vey udfordrede vell hvile, thi aff alle de stæder udi Norge ieg haffver gienem-vandret offver bierg oc dall, kand denne noch pas-

sere udi vandskelighed oc vidrighed med de andre, om den ej offvergaar.

D: 29 Sept: efterat vi hafde degagerit os fra Indvonernis offverløb der endelig ville obligere os

at høre messe før vi affreiste, saa komme vi langs den flood Santaro eller Canal d'Imola ved 2 Mile

oc som vi slap samme flood begynte vi at stige op ad Montem Iovis it bierg ved 4 Mile udi sin

høyde, till største deelen meget steilt oc brat, saa det gaff allerstørste besværlighed for Mennisker oc

bæster at komme till biergest øffverste deel op huor som at it lidet herberg er bygget udaff naffn,

La Scarperia. Wed nedgangen fant vi dette li eld slemmere end tilforn, udi det at veyen vaar med

kunst huggen ved siden aff bierget udi steenklippen, knap breedere end till en hæstis gang allene, der

it halsbryden udi vaat veyr høyt vaar at befrøgte oc maa den vell være hoffvedstærck som skulle see

udi de dy be dale ned uden suime och banghed. Foruden dette saa falt der saa hæfftig een vind, som

ellers ordinari sig tildrager, at mand haffde umag nock at holde sig fast paa hæsten. Efter denne

passage komme vi ned udi een slæt dall igien till den dorp Sago oc da vi haffde passerit den flood

Savone komme vi effter en slæt vey till Pietro a Sievo Castello som ligger paa een liden Backe. 13

Mile. Derfra effter smaa bierged oc med Olieskoff bevoxen land till den vitberømbte stad Florenz som

ligger udi een meget vid oc angenem dall situerit ved den stoore oc mægtige flood Armts. Biergene

rundt om er med skiønne dorper oc hauger bepryded saa det synes fast som en stor Udenby. Weyen

fra Bologna till Fiorenza udregnis till  50 Italianske Mile.

Fiorenza er hofuedstaden udi det Land Hetruria om hvilchet Virgilius haffver talet lib: 7. Æneid:

oc da kaldtis den Turena Corijti sedes a Rege Dardani Patre, cum ait:

Hine illum Coriti Turrenå å sede profectum.

Fluenta alias dicta. Magnorum Ducum Hetruriæ sedes Plateæ silice qvadrato stratæ. Factionibus

tumulto populum, finitimorum armis sæpius agitata. Negotiationibus dives, opibus ampla, vestitu gravis.

Tota magnifica, freqvens et exculta unde etiam Florentia bella dicta. Vini in eå facundi. Mulieres

pulchræ ets ermonis elegantiå Hetruscis cæteris prætantes. vid. pl. Hentzn: Mediam feré urbem fluvius

Arnus dividit qvatuor eximiis pontibus jun eta. blant hvilche den fornemste kaldis Guldsmedebryggen som

paa begge sider er borderit med deris boder som aff guid oc sølff er skinnende. Floden er ellers

intet sønderlig strid, dog breed oc uden Virbeler, De fornemste Kircker udi byen er

Dommen

Som er meget schiøn oc stoer, udvendig med huid oc sort marmor meget zirligens beklædet; mens

indvendig med skiønne statuer oc figurer beprydet. Offven paa Kirchen staar den 10 kandtede stoore Cu-

pola som er formaaled udaff. Michael Angelo Buonarota. Der gaar fra neden op till samme Cupola

120 marmorne trapper, oc fra gulffvet till den marmor-gang uden om er 158. Offven paa ommælte

store cupel er en anden mindre bygt med 8 Vinduer oc 34 metal-trapper op ad, foruden flere trin

udaff træ, som der findis. Knappen er for 16 personer. Wed tåget paa Kirchen seeis 3 Jern-

stenger offver hinanden rundt om, paa de flæste aff disse sættis facler, paa den anden sættis Lys oc

endelig paa den øffverste hengis lanterner, som ved store fæster alle antændis. Cupolen er 300 trin udi

sin circumferenge. Frontispicium stood endu i bygning. Ellers er udi Kirchen at besee det smuche

med marmor indlagde gulff, som er Philippi Architec-toris oc Lothi arbeid, huor oc deris begraffvelse findis.

Turris marmorea alta supra terram, ulnas 144 amplius vicinas defossa intra terram, admirabilis est

sculptura, et triplici marmore dispositaq' sunt, suis locis statuæ, qvorum intervalla feré vermiculato

opere explentur.

S t: J o h a n n i s Kirche

staar næst herhos med sine 2 kunstig udarbeidede Kobberdørre, huor udenfor seis endoc de tvende

porphyrpillere som bleff tågen fra de Pisaner. Tilforn vaar denne Kirke Martis Tempel.

Templum Annuntiationis.

Holdis endnu udi stoor verd for de miracler mand holder for der ieffnlig sig skulle tildrage. Derfor

seer mand herinde atskillige udklædde statuer aff Pafuer, Konger oc Førster som hid ere sat effter

deris guerissement. Blant andre kand mand oc see en Tyf som skulle vorde hængt. Disligest en anden

paa knæ siddendis, bag hvilchen bødelen staar udi fuld action at tilhugge. Latterlig miraclers effect,

den ene, fordi hand faldet ned aff gallien, mens den anden fordi bødelen ej lige traff halsen. Alterit

stood udi fuld bygning oc bleff figur-vis indlagt med dyrebarsteene, huorpaa kommer atskillige

statuer aff dyre steene sammensat till it spands høyde, alt udi pureste guid hæfftet, oc skall dette

alter staa udi S: - Lorenzi-Kapel, huor Fyrsterne hafuer deris begrafuelser.

Udi Kaarskirchen

Seer mand den schiøne Altertafle. Disligeste M. Angelo Bonarota hans begrafvelse eller marmorne-tomba, huorpaa sidder de 3 Statuer aff marmor udarbeidet, nemb-lig Sculptura, Architectura oc Pictura som hand selff tilligemed skilderiet mit udi haffver forarbeidet. Udi it Capel seer mand de 3 Nicoliner-brødris graffstæd, item den herlige Prædickestooll, med kunstige statua Mosis.

Udi det

Grootfyrstelige Skatkamer

seer mand efterfølgende

dyrebar sager.

I. En Indianske larve offversat med turqvoser.

  1. Et skiønt hæstetøy aff guid med dyrebarsteene besat, oc taxerit for 12000 Croner.

  2. En gandske Credenz aff fader, scheer, tallerchens

etc: aff pureste guid.

4.Et Vandfad huis arbeidsløn sig till 500 Croner opløbet.

  1. Et meget stoort Saltfad aff sølff.

  2. En lang biscopstaff aff sølff som Card: Hypol: de Medices brugte, da hand vaar Legat udi

Vngern.

  1. Tvende Lysestager aff sølff, hver aff en karis høyde, aff disse haffde Fyrsten 14 som daglig

till hoffve bleeff brugt.

  1. En stoor ildpande aff sølff fast som it stort deigne-Tru derudi at sætte gløder om vinteren

udi pallazet. Saa oc meget andet sølf-Geschir som tilforn haffde hørt den Florentinske Re-

publiqve till.

  1. Et bord aff Massif-sølff, item it aff de sølff-kruuse som de Sineser aarligens pleyed till

Gran Duca at contribuere, udi hvis stæd der nu aarlig giffvis paa St: - Hans dag 500 Croner.

IO. Et Crucifix aff Guid med ædelsteene offversat oc taxerit for 120000 Croner.

  1. Et gandske Caros-tøy aff sølff som Carolus 2dus Duc d' Ossona kiøbte for 20000 Croner.

  2. De 12 Apostler aff sølf huoraff den mindste veyer 30, 40 indtill 80 ® i det høyeste.

  3. Pandecta Fiorentina som sielden visis.

  4. It antipendium eller forstycket aff it altere aff purt guid med dyrebarsteene aff Orient offversat,

hvilchet Cosmus 2 loffvede at ville foræret till S: Carls-Kirche om hand kunde aff sin siug-

dom reconvalescere, mens som hand ved døden affgick bleff det her bestaaendis. Guidet veyer

180®, ædelsteenene 18^. Blant hvilche seeis 4 topazer hver aff een valnøds stoorlighed oc

taxerit for 20000 Scudi. Effterfølgende inscrip-tion nemblig Cosmus Secundus Dei gratiå Mag-

nus Dux Hetruriæ, qvartus, ex Voto, ere aff skiønne Rubiner formerede oc udi guid ind-

fattede. Ellers seeis paa dette verck een stoer andeel aff egte-perler, diamanter, Calcedonier,

Orientalske ritroper, Pietra stellaria med fleere. Mit paa seeis hans figur siddendis paa knæ

for it bord, huor en Crone ligger alt udaff prætieuse steene forarbeidet. Paa sidene seis

2 Engle der holder hans Vaaben oc øffverst staar allehaande dyr aff sølff oc guid.

Et fad aff fineste Serpentin-steen udi Guld indlagt.

15.En degen aff guid med ædelsteene offversat.

  1. Noch en anden udi sin skiede som vaar aff purt guid oc med dyre steene besat.

  2. Et Mariæ billed aff Guid ved en spands høyde med Christum paa faffnet dødliggendis, lagt

paa een taffle aff prøfuesteen.

  1. Et bretspil aff perlemoor rudervis indlagt, saa oc it andet aff alleslags dyrebarsteene sammensat.

  2. Et stort Beger staaendis paa en Elends-Fod. saa oc en meget stor schelpadde aff sølff, haff-

vende ved sig 6 å 5 store glads fast staaendis.

  1. Spoorer aff guid offversat med turkoser, smaragder etc:

  2. E n stoor Elephant aff sølff med it Castel paa ryggen, ellers gandske offverforgyldt. 3 stoore

Wandkander aff sølff, saa oc it meget stort Sølf-fad al'antiche.

  1. E t perpetuum mobile heel smugt.

  2. Mange slags gamle knapper, seyerværcher oc andet aff fint guid, item stor qvantitet aff guld-

kar, deraff stood skabene fulde.

  1. Tvende Crucifixer aff Cristal udi guid indfatted, saa oc it Guld-Kruus med dyrebarsteene

offversat.

Udi Kunst-kamrit er at see

  1. E t extraord: Steenbord med dyrebarsteene blomstervis indlagt, skattert for 50000 Croner.

  2. En skiøn 8 kandtet Ibenholz skriffvertaffle med mange ædelsteene indlagt, paa hiørnene stood

8 pillere aff orientaliske agath oc hver aff en alens høygde.

  1. En skiøn syd-qvadro om Christo oc Magdalena saa næt arbeidet som den skildret kunde være.

  2. Mange: kunstige Bægere aff Elfenbeen som Printz Mathis med sig aff Tydskland hidførte

taxerit for 30000 Croner.

  1. E n stoer pille aff Orientalisk-Alabaster saa klarskinnende naar man holte et lius till. saa

oc it beger aff brun alabaster.

  1. Fornemme herrers pourctraits saa oc de 4 hoff-vedstæder udi Fyrstens land nemblig Fiorenza,

Pisa, Siena oc Resa affmaalede.

  1. 2de Rhinoceros-horn, it aff Hannen oc det andet aff Hunnen.

  2. E n Lyse-Crone med 24 arme aff ambra ud-arbeidet.

  3. Mange smaa affguder aff Kobber, saasom sorce di Vulcano. Mercurius med pungen. Harpa,

raptus Sabinarum etc:

10. Atskillige figurerede Lucerner aff jord, kobber oc andet som fordum bleff sat udi graffvene

med igne perenni. deraff ieg selff haffver seet ved graffvenis obning in R o m a subterraneå

end at brænde mens ved lufftens tilkomst strax at sluckis. E t sær slags ollie som dertill brugtis

uden sig at fortære som sagt.

Udi det andet Kammer findis.

  1. 12 væffvede stoole aff Persien.

  2. E t 4kandtet bord med Jaspis halfanden spand breed omlagt oc ind.en udi med en L a p : Lazur:

Derudi vaar indlagt den bys efterlignelse aff ivorno med atskillige fremmede stene effter

den maade som den for 40 aar haffver standen.

  1. It schab aff Ibenholtz udi Ausborg forarbeidet

oc for 70000 Croner tax: som det med åtskillige dyresteene vaar offversat. Indvendig haffde

det 700 lædicher och mit udi stood een 4 kandtig kaste at omsnue paa 4 sider. Paa den første

side seeis allerhaande landstycher oc fugle aff ædelsteene indlagt. 2. Christi nedtagelse aff Kaar-

set udaff Elfenbeen som Buonarota arbeidet. 3. De 12 Apostler aff guul Rafsteen. Christ: paa Kaarset aff hvid ambra, item Maria oc Johannes aff guult udarbeidet.

  1. It schab med ædelsteen indlagt som 30 Mestere udi 15 aars tid haffver paa arbeidet till Florenz,

med skiønne agatpillere besat.

  1. It schab figur-vis aff T r æ indlagt som en Fiamingo haffver meget næt travaillerit, saa oc it skilderi

aff den Mester Rocco heel rart at see. E n staalspeyel derudi mand synis gull aff farffven.

  1. It bord aff hvid orientalisk alebaster.

  2. Alberti Durens Adam oc E v a efftersom i Nurrenberg.

  3. Offer dørren seis Don Hendric aff Lothringen oc der offver bliffver ved en speyel representerit

ermelte Hertugs-søster aff det samme.

Udi No. 3 seis

  1. E t bord landvis indlagt med jaspider, rubiner, bømische agather, taxerit for 40000 Croner.

  2. E t bord aff alab: cotognino med runde blommer.

  3. E t kunstigt fulebuur derpaa en munch 14 aar har arbeidet.

  4. E n globus aff 12 alens circumferenz saa oc en meget stoer sphera. Cosmi stat: pector: aff

porphyr. Noch it bord udaff Jaspis.

  1. Maria ved Raphael affbilded oc it skiønt skil-deri aff Carbasso.

No. 4

Er it rundt cammer aff 4 picqvers høyde, hvis vegge er med rødt fløyell omhængte oc med

perlemoder udstafferet, der inde seeis.

  1. Det prægtigste bord som nogen tid er at see udi figur : meget kunstig indlagt aff perler, ædel-

steene, coraller, rubiner oc dislige huorpaa 16 Mæstere udi 30 aars tid haffver arbeidet oc

vurderis for 100000 Sendi.

  1. Det kostbare Støb aff ambra, saa oc en stoer perle compos: aff mange andre smærre perler

kunstigt.

  1. En skiøn elar Cristallinerpille.

  2. 3 brystbilleder aff orientalsk agathe

  3. It Cristal-bierg som præsenterer Christum udi haffven mens billederne vaare aff puurt guid.

  4. En Turkoos stoer som it gaaseg, præsenterende Kayser Tiberij-hoffved, skattert for 50000 Croner.

  5. Et lidet bierg aff Cristal oc en Diamantklump tilsammen voxen meget arteligt

  6. Tvende qvadri aff miniatur aff en Eremit maaled;

bestood aff nøgne billeder.

  1. Stoore ansigter oc billeder aff agatsteen.

  2. It schab med ædelsteene besat, huorpaa stood nogle store Topazer, rubiner, Amethister, Cor-

nioler, Calcedonier, Jaspider. Udi dette skab bevaris Grotfyrstens store diamant taxerit for

200000 Croner. saa oc den Jernspiger som halff-deelen til guid er ved chymiske kunst omvændt

ved Leonhard Farnesi, oc seis paa sommestæder aff jernet smaa guldpricher paa den

øffrige deel som ej er forandret, huor materien haffver toucherit.

  1. Et stycke guid funden i iorden aff 1½ ®'s væ«t.

  2. Den store Rousauria tienendis imod foroifft.

13. Atskillige stycker aff de berømte Mestere Buonarota, Vrbino, Giulio Romano, saa oc Mar-

celli Provincialis ala mosaiqve med allehaande slags fugle.

  1. Et stycke Cristal, Smaragd, udi Guldertz tilsammenvoxen meget artelio-t

15. Perlemoor med sine perler udi som de voxer, oc er meget kiønt at see huorledis de falder

udigiennem it Hull til det andet efftersom de modnis.

Udi Ryst Camrit seis

  1. Caroli 8 aff Franchrig armadur paa gammel Romanisk-vis.

  2. Francisci 1mi aff Franch: harnisk som hand haffde an da hand for Pavia bleff fangen, oc aff

Kayser Carolo Vto hid foræret.

  1. Don Piedro di Toledo harnisk, som vaar statholder i Napoli.

  2. Alexandri de Medices primi Ducis Flor: gandske offverforgylte armadur. disligeste Cosmi 1mi

aff Florenz harnisk, sampt Margraf Marignano liff-Harnisch som vaar General for Siena.

  1. Tvende hæste som den Persianske Sophi hid haffver foræret, item en anden med straa udfyldt.

  2. Den store Magnetsteen aff 165 lib: udi vægten.

  3. Magnet som drog 46 ® iern till sig ad gangen.

  4. Et støche med 6 løb, formerit som en stierne

  5. Et 4 kandtet bord aff en Iaspis, huorpaa stood een hæst udaff metal som Johan de Bologna

mæsterligt haffver støbt.

10. Atskillige Turchiske-Gevehr som de Florentiske Galere haffver erobret.

  1. 200 braccia cavata d'una pelle, saa oc it spiud til Vildsviniagten med 4 Federrøhr.

  2. En Indianske Kongis armatur giort aff it slags soorte fischebeen. sampt nogle smeere aff

samme art.

13.  Kong Francisci 1mi forgyldte Harnisch, ophæffvet arbeide.

  1. Mange aff de Amazoners Cuirasser simpell po-lerede mens imod maffven ophoffven.

15- Maskera turqveska med turkoser offversat allå mosaicå. Noch it andet aff Kobber.

  1. To par Pistoler hvis piber vaar aff guid. 2Bysser med Guldlaas, item andre med herlig

udarbeidelse baade med piber oc laas

17. Atskillige bysser deraff mand magelig kunde giffve 4-5 å 6 skud. mens ladningen till alle

skeede ichun en g a n g .

  1. En pistol en forræder ville tage liffvet aff it Menniske med, mens skiød sig selff ihiel.

  2. Canna Indica huorpaa meget næt vaar udar-

beidet det gamble Testamentis Historier.

  1. En Hæst aff jord. item en anden udstoppet huis man vaar 9 braccia lang, item Modellen

aff den hæst som Fyrsten sændte Kongen aff Spanien aff guid.

2 1. Kong Pipini aff Franchrig Træsal underlig fagonnerit, thi Kongen vaar krulrygget.

  1. En Tyrchiske qvindesal aff Træ som bleff tågen tilligemed een Tørckiske kone paa den Meer-

Tarters Gallere.

23 Et instrument at applicere for it qvindfolck som ej holder loffve. Paa den eene side stood

tægnet disse ord aff en Mandsperson. Halt Dirn Ich habe dihr ervuschet, du bist mihr eahr oft

gevlischt. huortill hun paa anden side svarer. Ach Gott! dem es sei geklaget, das die Weiber

mit der Bruch so hart sein geplaget.

  1. En stoer deel aff de Jern som fordum paa lan-gerne bleffve brugt. saa oc en dobbelt Hake

som med stoer hast kand ladis.

  1. Kayser Caroli Magni suærd dermed hand lood indvie S: Apostels Kirche till Florenz, A° 805

oc seis derpaa effterskreffne ord. Domine da mihi virtutem contra hostes meos. Fæstet vaar

aff pureste guid.

  1. En degen, huorudi laag forborgen en bøsse, oc en stilet, ved hæfftet.

  2. En Tyrchiske sabel, hvis skiede vaar aff guid oc med dyrebar steene offversat. Disligest en

klinge som ickun holt en spands lengde dog skatteret for 30000 Rdl.

  1. En anden dolch huorpaa schieden vaar aff guid med

ædelsteene offversat, vurderet for 10000 Croner.

  1. Kong Henrici IV. aff Franchrig degen.

  2. Kayser Caroli V. degen.

  3. 3 Sverd som 3 Paffver aff det huus Medices saasom Pius i1mus, Leo 1muus oc Clemens 7muus haffver

hid foræret till den Chatholiske religions defen-tion. Fæsterne derpaa vaar aff guid oc

dertill

heel stoore.

  1. En skiøn .sabel aff guid som den berømbte søRøffver Meertater førde, erobret aff de Fyrste-

lige Galerer. fig:

  1. Et scepter aff Orientalske agath som Carolus V. haffde foræret Alexand: første Hertug udi

Toscanen. saa oc it andet scepter aff hvid orien-talisk agath.

  1. En schion busch-feder med en Guldstilch vel offversat med diamanter.

  2. 3 par Indianske Kioler aff røde Rapago-fiere.

  3. Et støcke gevær som den Iapponske Kayser haffde hid foræret. saa oc Scimitara di Jappo-

nia oc træfflige Koggere til pile med bue oc pile aff guid med steene offversat.

37. Scanderbegi suerd, dermed hand forsuarede sig hidbragt aff Duca d'Urbino, som haffde største

møye at practicere det ud aff det Tyrckiske seraglio udi Constantinopel. Det vaar heel stort

oc plumt med nogen ringe forgyldning øffverst an, dog mæst affslidt.

  1. Kongen aff Sverig hans standard aff hvid Damasch, huorpaa 2 hender vaar bordyrede,

øsende vand paa ilden med disse ord paa een sølffrand nedenunder antægnet.

Hilf Got vol gelingen, frolich, daran

mit freunden Anno 1634.

Mens mit derpaa stood. Zureitten mit Gott.

  1. Fyrstens standard aff Weimar aff hvid silche-tøy med disse ord. Sine Numine frustra.

40. Atskillige vaaben som bleff tågen fra en Tørck-iske Bassa paa veyen ad Constantinopel, der hand

offver de Christnis nederlag ville triumphere. saasom 1. 18 stoore oc breede stibøgler med

scho udi aff pureste Guid. item 2 aff sølff ved ophæffved arbeide. Bordyrede oc offverdragne

pilekoggere med rødt fløyell. 3 bordyrede sale deraff de 2 vaare paa purpurfarffved, den 3

paa rødt fløyell oc med dyrebarsteene offversat.

  1. En aff de huer som Venetianer giffver deris Admiraler med deris vaaben paa oc il stocco.

  2. Kong Henrici 2 harnisch med ophoffved oc forgylt arbeide.

  3. Lorenzo di Medices cuirasse aff staal.

  4. Trombe aff hvid been herlig udarbeidede som Tyrcken fordum brugte i krigstid udi stæden

for trompetter.

  1. Tuende Iernhatte hver med 4 forborgen skud. Aff fordum brugtis de under andre hatter, kom-

mendis til sin U-ven uformercket, dog som udi høfflighed at hælse kunde mand paa en tid lade

de forborgne skud gaa løs. Mordaiske invention.

46. Hannibals cachet af Messing meget næt udgraffven med hans naffn paa. Funden i Jorden

ved lago Trisnemo.

  1. En 8 alen lang piqve aff sort ibenholts som Duca di Mantua haffver brugt. Saa oc atskil-

lige Indianske Gevehr aff træ. item 4 Elfen-

beensstole meget næt udgraffne.

  1. Kayser Caroli V. harnisch med hielmen udi. Ophæffved arbeid oc offventill formerit som it

svinehofued.

49. Palladini di Carolo Magno. saa oc en smuch staff aff perlemoor arbeidet.

  1. En stoch aff orientaliske agathe som Kayser Carolus V. hid haffver foræret. Disligest nogle

stoore spoorer aff guid.

  1. 2de Regiment-stocher som Duca di Vrbino brugte udi den Venetianske-krig.

52. Atskillige Persianske Kiempers stormhuer aff Iern, fast aff den stoorlighed at et lidet barn

kunde staa derudi.

Ellers seis udi Galleriet 30 skiønne Marmor-Statuer med videre som der falder at see.

Palatium Pittorum.

Trans Arnum in humili colle est situm, constatq' ex qvadratis saxis apte invicem concinnatis. Magni

Ducis domicilium est. omnino superbum tam struc-tura qvam capacitata et ornatu.

Udi forgaarden seis een skiøn fontaine som fal-der udi it lidet vand fuld aff fiske. Item seis udi

muuren it Muulesel aff bruunsort marmor haffvende tømme oc bidzell paa med denne inscription.

Lecticam, lapidus et marmora ligna, columnas vexit, conduxit, traxit et iste tulit.

Oc er dette med it jern-stacchet forseet, effterdi det tiener for it Wartegn ved samme palaz.

Der seeis oc den stoore Magnetsteen fast som en tønde udi sin begreeb, udvendig med halm for-

brændt at des udvendige krafft betagis, oc at ier-net udi pallazet ej derved skulle tage skade, den

er hidført fra den 0 Elba huor de udi ofuerflod grafuis.

Offven mod palazzet seeis Fyrstens skiønne hauge som er med mange slags fremmede som rare Urter,

Træer oc Gevext udziredt. Wi fant Træer herinde aff den curieuse art oc fremvext at halfdeelen be-

stood af een slags frugt som Citron, der den anden halffdeel vaar aff een pomerants oc det saavell udi

egenskab som smag, røg oc siun. Der fantis oc de træer hvis frugt bestood aff mange slag oc deele

indsluttet dog udi en Vext oc frugt tillige. Wartegnet udi haugen er en locusta sidden dis paa it figenblad

som skiuler Adams etc: Opus aff Bonarota. Foruden de skiønne alléer oc gange med træer beggesids

besatte, seis it lidet Vand med een Insel udi, som fuld aff pomeranztræer er bevoxen. Et Iernverch

omgriber samme lille Øe, huorudi atskillige vandkunste driffvis. Der gaar en liden gang till ø'en som

giffver fra unden op een stoor haab vand fra sig effter behag, oc giøres offver staketet atskillige vand-

kunste, løsteligt at ansee. Der giffvis mange plaisante buscager blant hvilche en findis som viser os

2 statuer aff marmor udi effterlianelse at eiøre amour, derhos seis en anden statua som sig der-

offver forundrendis. Ellers er udi denne boscagfe effterlignet mange slags dyr aff hiort, vildsuin, oc

dislige udi marmor, saa næt, at mand hastelig derved kand bliffve tromperit oc giæcket.

Udi Dyrehuuset vaar at see.

  1. 7 Lefuendis Struds-Fugle med huide oc soorte flere. D e giorde deris halse till udi farffve oc ge-

stalt som en Calcunsk-hane. sommetider kryber den gandske tilsammen igien. den slager stærck

med sine korte Winger naar hand bliffver vreed. Fødderne ligner til deel hæstens udi gestalt,

dog gesvindig udi løbet. D e plucker hin anden selff saa braff aff saa de flæste vaare fast

nøgne. Liudet falder saa stærgt at det neppe fra it Løwe-brøllen skulle kunde kiendis. Iern

vaar for dennem som intet deraff de stoore stycker opslugte til deris delicatezze. E g læg-

gis sielden ud i disse lande, værper dog flitig.

  1. En udlendisch stoer Huid Castor, fast som en gied, lang aff haar mens kort aff fødder.

  2. En Indiansk Ko oc Oxe aff rød farffve dog mindre aff positur end som de Europeiske.

  3. Et Lam med hiende munde, deraff den ene sad fast ved nachen.

  4. En Giedebuch med hæstehoof oc man.

  5. Et Lam med 3 fadder fød, kunde dog springe en piqvis høyde udi veyret.

Udi et separerit huus

Underholdtis 2 Løver tilsammen. Noch 1 stoer oc en liden en anden stæds. En Ulf. En soort Indi-

anisk Biørn. Disligest oc it Tiger d y r med videre. Udi fuglehuuset vaar at see

Turtelduer. Hvide paafugle med dislige sort udi offverflod. Udi haffven er oc it bierg huor Fyrsten

lader graffve een stoer hob Bygning-steen oc er samme bierg it thesor for Florenz: seif.

Rideschoolen er smuch oc underholdes derpaa 200 hæste, som hører Gran Duca till. Paa torffvet

udenfor det gamle palaz springer een skiøn fontaine, oc seeis derhos Cosmi i statua Eqvestris ex solido

ære til hans ihukommelse opreist da hand Siena haffde indtaget, saa oc Herculis marmorne statua

med videre som seeis om raptu Sabinarum oc dislige aff kobber.

D: 30 Sept: efterm: Reiste Wi igien fra Florenz, passerede den lille by Cassiano igiennem, huor da it

Marched holdtis, derfra udi bierged oc daled land till Tavernelle siden till den by Poggibonzi, ved 16 Mile.

Poggibonzi. Mens efterdi porten allerede vaar tillucht da vi til stædet ankom, maatte vi tage Her-

berg uden staden udi de 3 nøgler. Mens hvad! her forefant vi ræt en skalchagtig vert. hand imod ald

sædvane æskede strax effter maaltidet betalniner aff os for mad oc Leye som vi end da ej haffde nødt,

hvilchet os meget selsomt forekom. Stratagema aff hannem optengt til at forneme hvad penge mand

med sig førte. Foruden alt dette hastede hand uforskammet om afftenen till seengfs som graff os dis

vanskeligere tanche om hans forsæt oc derfor laffvede voris gevehr flittig till oc nogen stund om

natten affventede udgangen fri for søfn oc med voris gevehr udi haanden. Da denne skielm nu ende-

lig mod Midnatten saa stille ankom at ville dørren aabne med sit selskab oc hand fornam at vi haffde

temmelig vell dørren forvaret med kister, stooler, schaber oc dislige som vi kunde da forefinde, effterdi

der sielden luchelse for slige dørre findis, føyede hand sig da først udi stilhed tilbage indtil hand atter

igien ankom oc da hand fornam vi vaar udi vogenhed oc beredskab, voffvede hand saa ej andet end

os at allarmere med paastand, at vi skulde begiffve os paa veyen ihuorvell det dog vaar gandske mørcht,

huorved anden intention ej kunde haffvis end sit onde forsæt disbedre udi mørched paa veyen imod

os at kunde udføre effterdi Wetturinen som os anførte syntis aff ligedan skalchagtig natur at vere.

Mens vi tøffvede till imod dagen at vi da gaffve hannem valet med faa trygge ord. Oc er udi be-

sønderlighed ved disse stæder at agte at udi dislige Vertshuuse seer mand sine opvartere tiest

vell bevebnet for bordet at oppasse, med bedegt hoffved oc it ombæltet liff fuld hengt med stiletter

oc stoore knifuer paa røfvervis oc maade deroffver mand dog ej maa ræddis. Vill mand haffve noget

ved dennem forrættet, faar mand visselig pungen aabne. Ellers for jalousie-skyld seer mand fast aldrig

eller gandske sielden Qvindfolch till nogen forræt-ninor udi huuset, som alleene aff Mandfolchet udi

agt tagis.

D: 1 Octob: efter bierged oc schofved land till Staggia Castello som vi passerede, liggendis udi een

tyck skoff, mens siden komme vi udi een temmelig slætte forbi det Castel. S. Giminiano, huor den

skiønne Vernaccer-Vin falder. 14 Mile til den by

Siena o Sena Tuscis opidum in colle præcelsis cinctum crepidinibus, tophinis freqventiå Nobilium

ædificiorum altet. Claret illustri Accademia atq' puritate lingvæ Toscanæ et admodum est munita. Olim

Respublica fuit, qvam sibi subegit Magnus Dux Hetruriæ.

Udi Madonna-Kirche

som er sort oc hvid stribet baade inden oc uden, oc med een stattelig Frontispicio ornerit, seer mand

atskillige skiønne bøger med Miniatur-arbeide. Paa veggene udi it des Capeller seer mand Æneæ Sylvij

gesta affmaalede som ellers bleff kaldet Pius iPiccolom: Papa, der oc her ligger begraffven. Udi

St: Sergij Capel med sin skiønne cupole, seeis S :

S c r g i j Ligkiste aff speyel-glads, oc udi it andet Capelle forvarer mand endoc Haanden udaff St:

Hans Baptista.

Gulffvet udi sort oc hvidt indlagt representerer det Ny Testamentis historier. En deel aff gulffvet

haffver udi 60 Aars tid ligget blot oc aaben dog gandske uforderffvet, da det ellers vaar imod 180

Aar siden gulffvet først bleff nedlagt. Under Kircken er een meget dyb oc stoer hvelving, kaldis

St.Johannis Daab.

Strax udenfor Kirchen seer mand det palaz huor Printz Mathias Fyrstens broder residerede. Mens

beent offver seeis Rectoratet een stattelig bygning oc tilholder udi Siena 7 Cardinaler som sielden

nogen stæds høris.

St: Catharinæ Sinensis huus, huoraff nu er giort Capel oc Kircke derinde seis effterlignelse huor hun fick

Christi naglegabs effterlignelse paa hænder oc fødder effter deris vantroe, der holdes offte messe udi hendis Senge-Cammers med stoer devotion, endog mand der endnu viser baade hendis seng oc privet. Strax neden for hendis huus staar la fontana di Branda huor våndet kommer aff det faste bierg udi stoer offverflood rinden dis giennem 4 stoore canaler..

Qvindekiønnet er till slutning ved dette stæd ei saa kiønt som ellers røgtet affgaar. Om eftermiddagen reiste wi derfra oc komme først igiennem Lucignano som saa kaldis aff de

Lucier, siden passerede den Flood Ombrone huor-næst avangerede till den by Bon Convento udi hvis

castel Kayser Henricus 6 døde som aff en Munch bleff forgiffven, indtill vi omsider komme till en dorp

Formiero kaldet. 18 Mile.

D: 2 Octob: komme wi udi it bierget Land oc ligedan Vey till den by oc gamle festning,

kaldet Rødigni a Radicofani  bygget paa it meget steilt høyt oc difficil Bierg udaff den Longobardiske Konge

Desiderio med en liden by der neden under, paa den ene side haffver det dobbelte muurer, mens

paa den anden side haffver det stoore steen-Urer oc offver byen henger en meget stoer precipice. den

ligaer under Gran Duca aff Florenz oc som een Græntze-Festning udi samme Herris land imod it

andet undei\ Paffvelig direction ved naffn

Il Patrimonio di

S: Piedro.

som till Paffven bleff offvergiffven udaff den Grefinde Matthilda, hvis hoffvedstad er Viterbo. Vi

spisede till middags udi it herberg neden under samme by, mens det bleff os ej tilstædt at haffve

voris Gevehr hos os medlertid vi spisede, mens maatte legge dem fra os udi it vindue imod Castellet.

Efter maaltid forbi den By Proceno som paa it bierg vaar situerit, siden offver den stoore broe

Ponte Centino huor Paffvens land som før er sagt begynder nemblig il Patrimonio di S Piedro o

Latio vel Latium

indtill den bye udi same Paffvens land. 12 Mile.

Aqvapendente olim Aqvida pcndula ligger byg-get paa een høy klippe, udi een skoff. populo est

freqvens et aqvis irriguis scatens qvæ inter asperas vias, data viå, præcipitantur. En biscop holder her

ved stædet till. Wi logerede. udi posten, huor vi ej antraff een bedre vert end den udi Pogo-ibonzi

begge aff en skalchachtig natur. Udi samme logement vaar der ej for meget sichert effter røgte, oc

befant vi selff udi det Cammer vi logerede it meget dybt hull under den ene seng derudi mand lættelig

kunde umbringis; hvilchet gaff os aarsage end denne nat med fleere at haffve vogne Øyen.

D: 3 Octob: efter schofued oc bierged land till St: Lorenzo. huor een stoer andeel Vitriol graffvis

siden langs ad lago di Bolsena een søe aff 20 Milis længde meget plaisant oc fiskriig, kaldet udi

gamle dage Lacus Vulsenius sive Tarqvinensis ind-till vi komme ad Bolsena- som er bygget paa den

gamle byes Vulsinij ruiner, deraff mand allene seer it gammelt slot paa bachen liggendis. De Fyrster

aff det Farnesiske huus haffver deris begraffvelse paa den ene Øe som ligger udi samme søe. Siden

effter skoffved vey oc land der mand fordum offrede till Giunone till vi komme ved 17 Mile till den

Biscoplige Residenz-stad

Monte Fiasconc olim Mons Faliscorum urbs in monte Lagenæ non absimili posita, supra eam Vul-

siniensium lucus est celebris ludis priscis et sacris q: ab Haleso edocti. Falisci in Iuhonis honorem

ibi celebrabant. Omnis aqva pota in Falisco, candidos boves facit. Ellers er byen naffnkundig aff

den skolmesters historie med de fornembste børn udi byen, da den aff Camillo vaar beleyret. Strax

uden for byen er en liden Kirche derudi een Cano-nicus, ligger begraffven, som drach sig udi hiel,

dereffter lood hans Tiener offver hannem oprætte

dette epitaphium som paa graffstenen læsis.

Est Est Est profiter nimium Est

Joh: F. V. etc: Dominus mens mortuus est.

Denne galne oc forsoffne broder haffde den sæd-vane gierne at ville prøffve den bæste vin, till

hvilchen ende hand altid lod sin Tiener reise forud at smage Vinen; huor den god fandtis raabte Tie-

neren Est, huor bedre Est Est indtill at der endelig till den bæste bleff raabt Est, Est, Est. Da

prøffvede hand saa længe den gode Moscateller-Win indtill hand forglemte at lefue. Udi samme Kirchis

visis endoch, S. Floriani Ligkiste aff sølff. Derfra reiste wi igiennem it deiligt slet land 8

Mile till den by

Viterbo olim Vcrulonia en meget gammel By fast ældere end Rom. den er vell noch bygget sampt

parerer aff sine høye Taarne oc flatterer sig aff den biscoplige Residence. Denne by haffver tilforn

udi 3 separerede byer voren adskildt hvilche dog Desiderius de Longobarders Konge føyede tilsam-

men under een muur huoraff naffnet falder, saasom Vei terbum o: Curule Terbum. Under Vita Hero-

um eller oc Vis-trium Vrbium oc kaldtis disse 3 byer først Longola, Tussa, Werulonia. den kaldtis

oc fordum Vegusa eller Vicus Elbi hos de Rommere meget affholden for sin sunde Luft oc frische Wande.

Paa torffvet staar en skiøn vandkunst. Wi Werede udi de 3 Klocher.

D: 4 Octob: falt Weyen først udi nogen slætte, siden forhøyede det sig ved nogle høye besværlige

oc skoffvede bierge som fordum Montes Ciminei kaldtis, hvis skoffve bestood mæst udaff Castanie-

træer, oc seeis paa venstre haanden dog noget affliggendis II castello di Cinopina olim Capena unde

Capenates, huorom Livius taler libr. 5. Cum Ovintus Servilius auditå Capenatum defectione copias adduxit.

Paa samme bierge saag vi oc de gamle ruiner aff Castello Corijto som Corijtus Rex Hetruriæ fordum

haffde ladet opbygge, nemblig it høyt Taarn som endnu er till siune udi skoffen næst ved veyen om

hvilchet Cato mentionerer. Mens om skoffven i sig" sellff mælder Livius lib. 9 saaledis.

lam Satrium ab Hetruscis obsidebatur. Consuliq" Fabio in ijs montibus ducenti ad ferendam opem

socijs, acies hostium instructe occurrit etc: Cimineum saltum ante illa tempora invium plane

qv: Calidonium o: Hercinium fuisse scribit.

Virg: lib. 7. Æneid:

Et Cijmini cum monte, lacum lucosq' Capenas.

Den anden side aff bierget er fuld af Egeskof. derefter komme mand ned udi dalen till den søe

som aff fordum tid bleff kaldet II lago Cimino mens nu Vico liggendis blant mange skoffvede bierge.

Sergius in narratione Virgilij versus fabulam de origine lacus narrat. Hercules dicit, cum ad hos

populos venisset et å singulis provocaretur ad ostend. virtutem, ferreum vectem qvo' exercebatur deficisse

dicitur qvi cum terræ ah x us å nullo potuisset auferri et rogatus sustulit, unde immensa vis aqvæ secuta

qvæ Lacum Cimineum facit. den er oc bleffven kaldet Lacus Elbius ab Elbio ultimo Larthiæ Tur-

rehni patre. Lacui vie: oppidum proximum in angustam vallem. et decurrentium aqvarum stre-

pitu resonantem extentum. Derfra bierged igien io Mil til Ronciglione, siden effter een meget slæt

vey ved 8 Mile till Monte Rosa som er een meget frugtbar stæd udi een deilig plaine beliggendis ved

it fersk vand, som holdis for at være meget dybt. Vejentium territorium å Monte Rosæ ad Tiberim

usq' porrigebatur. oc begyndis her den vey som for-dum kaldtis Via Cassia. derfra komme vi effter 7

Mile till it lidet Werts-huus udi een dall kaldet Baccano, huor den gamble by Capania eller Pania-

num haffver standen, saaledis denominerit å Pane qvem Latini Baccum Vocant.

D: 5 Octob: reiste Wi igiennem Baccano tyeke skoff som tilforn kaldtes Sylva Mæsia, oc er stædet

berømt udaff de Wejenters slagt imod de Fabier, mens it got tilhold endnu for skoffrøffvere. Derfra till

en liden landsby kaldis Scorta ved 8 Mile. prandij. her begynder een meget stoer slætte, udi hvilchen

Rom ligger oc kand fra denne stæd seeis. hvilchen by da ieg først bleff var, snubled hæsten under mig

ned aff en temmelig backe. Siden ved 7 Italianske Mile videre fort udi een stoer hæde oc varme, doo-

meget angenem lugt af jasmin oc dislige, forbi Kayser Neronis graff eller udi huid marmor udhugne

tomba staaendis nu paa fri marck paa een steenhoob opreist, saasom den hid ud bleff ført fra S.

Madonna del popolo udi Rom, effterdi Jorden imidlertid at graffven der udi Kirchen stood atskillig

tider leed stoer skade aff nedfaldende Torden oc liunet. Endelig komme vi offver den stoore offver

Tijberen bygte steenbrygge, Ponte Molle, som ihu-kommis aff Maxentij oc Kayser Constantini Magni

slagtning, da Maxentius styrted sig deraff ned udi flooden, oc siden till den stoore vitberømbte, hærlige ia mægtige aff gammel tid Kayserlig, mens nu meere

Pafuelig Residenz-stad Rom.

Summa fra Florenz og hid  Mile.

← Forrige Venedig - Parma Næste → Billeder fra Bogen