Postvæsenet 1624
"Om dend nye og snarlige Post-Gang, som Hans Kongl: May:t haver lade indrette til Rigets Nytte og Brevenes sikkere Befordring."
Hovedsæde for de fleste af datidens kompagnier var i København, hvis købmænd også på mange andre områder blev dominerende inden for dansk handelsvirksomhed. Dette skyldes ikke mindst hoffets og de mange adeliges tilstedeværelse i byen samt de mange statsvirksomheder, derunder ikke mindet holmen. Der dannede basis for all handel af format. Derfor var det også helt naturligt at det var de københavnske købmænd, der overtog ledelsen af det postvæsen, som Christian IV grundlagde i 1624.
Det første forsøg på et postvæsen vi ser herhjemme, er i Chr. II's verdslige lov fra 1522. Det blev dog aldrig til noget. Ideen blev senere taget op af Christian IV, som 24.december 1624 udsendte en "Forordning om Post-Budde". Den kaldes postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet 9 postruter, hvor den vigtigste var København - Hamburg. Her blev breve, pakker og gods befordret med vogn, mens der blev indsat fodbude, som kun modtog breve på de øvrige ruter.
I København, blev der udnævnt en postmester, som skulle opholde sig på Børsen to timer om dagen og personligt tage sig af såvel de administrative som de praktiske forretninger: Det er nok ikke uden grund, når der står i forordningen, at han skulle være "en ædru og flittig mand". I købstæderne, som budene passerede, blev de anvist logi i f.eks. gæstgiverier, og værten skulle modtage og viderebefordre breve til folk, udenfor selve ruten.
Året 1624 er et skæbneår for kommunikationen i Danmark. Det var her, Christian IV udstedte sin berømte forordning, der lagde grundstenen til det danske postvæsen. Før det var man afhængig af tilfældige rejsende eller dyre kurerer, hvis man ville sende et brev.
Her er historien om de første postryttere :
Forordningen af 1624: Kongens Post
Christian IV indførte postvæsenet, fordi han havde brug for at få ordrer hurtigt ud til alle hjørner af sit rige. Han udnævnte fire købmænd i København til "Post-Forvaltere", der skulle styre ruterne.
Postrytterne: Livsfarlig fart
De første postbud var ryttere. De red på faste ruter, f.eks. mellem København og Hamborg (den vigtigste rute til Europa). Ved hver station skulle de skifte hest hurtigt – de måtte ikke hvile, før brevene var fremme.
En autentisk beskrivelse (ca. 1625):
Forestil dig at læse opslaget på byens torv om den nye tjeneste:
"Kundgiørelse om dend Kongelige Post-Gants: Efther Hans Kongl: May:ts allernaadigste Forordning er nu beskicket visse Post-Ryddere, som udi god Fart skal befordre Breve og Budskaber igiennem Riget. Ingen maa disse Ryddere udi deres Reyse opholder eller forhindre, men de skal overalt have frie Passagie, saa at de Kongelige Ordres og Borgerskabets Skrifter kand komme snarligen frem til deres rette Stæd."
-
Oversættelse: Kundgørelse om den kongelige postgang: Efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste forordning er der nu beskikket visse postryttere, som i god fart skal befordre breve og budskaber gennem riget. Ingen må opholde eller forhindre disse ryttere på deres rejse, men de skal overalt have fri passage, så de kongelige ordrer og borgerskabets breve kan komme hurtigt frem til deres rette sted.
Post-Hornet og Post-Tasken
For at folk kunne høre posten komme, bar rytteren et posthorn. Når han blæste i det, skulle alle andre vige af vejen. Det er derfor, postens symbol den dag i dag stadig er et horn.
-
Hvad kostede det? Et brev fra København til Hamborg kostede ca. 4 skilling. Det svarer til prisen på et par potter godt øl – en pæn sum for en almindelig mand!
-
Posthuset: De første posthuse var ofte indrettet hos de førnævnte købmænd eller på kroer langs landevejen.
Fakta-boks: Posten 1624
-
Dato: 24. december 1624 (Christian IV’s julegave til riget).
-
Ruterne: Hovedruten gik fra København over Storebælt til Kolding og videre ned til Hamborg.
-
Tempoet: En rytter skulle kunne tilbagelægge ca. 1 mil (7,5 km) på en time – uanset vejr og vind!