Nyrenberg - Venedig

Nyrenberg - Venedig

Nurrenberg maa vel kaldis en af de schiønneste oc rigeste byer udi Tyskland, at j e g intet vill tale

om dens stoorlighed, magnifiqve bygninger oc reale gader med videre huortill it stoort rum skulle be-

høffvis. Udi denne by tilholder atskillige kunsterfarne Artisans oc Mestere som travaillerer udi metal,

træ etc: oc det med kunst. Castrum Noricorum kaldtis den fordumb, Nu een Richsstat, huorvell den

heller for en liden republiqve nu maatte anseeis thi den haffver stillet alle sine sager effter den Vene-

tianske Republiqvis maade. her ved stædet florerer den Lutherske religion. Folchene bruger ej stoer

dragt deriblant er Qvindekiønnets ej den bæste.

Aff det mærchværdigste som udi byen er at ansee, findis

1. Bibliotechet som er opfylt med bøger, deriblant seis 12 stoore Folianter, som een Nonne ved

Naffn Margaretha paa latin haffver sammenskreffvet, item en liden Bibel udaff hoget mindre

skrifft forfærdiget.

  1. Det Ny Testamente paa pergament som S. Pol schulle hafue sammenschrefuit.

En Indiansk affgud udi een abis lignelse.

  1. Steene aff Goliats bierg, aff fuarffven guul, oc haard, mens vellugtendis, som een Fyrste

derfra hafifde med sig udført oc hid foræret.

  1. E t monstrum aff en Hane haffvendis fødder som it Menische. vaar anathomiserit.

  2. En steen med mange kanter som er funden udi een fransk mands Nyre. item een hvid

steen funden udi een hund.

  1. En rund B o g at kaste op udi paa 2 stæder.

  2. E t stycke pæretræ bleffven till steen, item it kar aff Terra Lemnia som ingen gifft taaler.

  3. E t Kuhorn fast som it Hiortehorn dog uden tacher.

I O . E t anathomiserit barn udaff Moders liff skaaren.

i l . Udi it gammelt Manuscript læste vi disse ord, huorved Ditherus refuterede een Catholich.

Sicut Petrus Paulus et alij Apostoli nuptiis

sociati non libidinis causa, sed posteritatis sub-

rogandæ gratia, uxores habuere.

Her staar de vell som slutter at Præsterne ej maa giffte sig. Det er en aff de Chatho-

liskis egne Lærefædre, ved naffn S - Ignatius somordene haffver antægnet, mens derimod saa agter

de ej saa nøje at deris Præster entretenerer sine visse Horer, oc lader deris kioler medlertid brugis

aff een laqvais, selff tager de livreet paa med plu-mazer udi hatten, oc det holdis ej for nogen synd,

derfor svarede den Abbé udi Franchrig os til dette tilfælde. Mand skulle ej dømme effter de udvortis ting.

Raadhuuset

er it skiønt stycke arbeid, hvis cammere alle gaar udi prospectiv-vis. Der seeis

  1. Adam oc E v a aff Albert Duren affmaaled med denne inscription. Hoc fecit post partum Vir-

ginis. 1507.

  1. E t stycke som Lucas Evang: skall haffve maaled, item it andet om Cain oc Abel.

Enhver skildere till Nurrenberg maaaarlig it stycke hid ind leffvere, ved hvilchet middel det uden om-

kostning lætelig kand udstafferis. Wartægnet er en frosch paa Muuren.

Slottet

ligger paa een høy stæd udi byen éleverit oc derhos ræt vel fortificerit. Der residerer Kayseren naar

hand did ankommer. Der findis oc det Kayserlige Canceli oc Capel. D e r seer man Munchens-Hofued

med de 4 Marmorpillere, som hand førde med sig fra Rom ved fandens kunst aff hvilche den ene dog

vaar brøden. Paa volden heroppe seeis udi den haardeste steen vestigia aff Appellis de Geilingen hæstis

fødder idet hand sprang med hannem her offver fra oc ned paa marcken.

Puteus in vertice collis in saxa excisus tantæ profunditatis, ut aqva visum fallat, cujus tamen aqva

rotis machinarijs magnå extrahitur facilitate. Samme brynd giffver it hærligt Eccho fra sig,

oc naar een steen der udi nedkastis vaar det nogen tid før mand fornemmer nogen plompen udi våndet.

Udi Tyghuuset

seeis atskilligt got gevehr med skiønne cartouver, huoriblant vaar 8 Heele Cartouver med Engler paa-

støbte. Der er oc een stoer hob smidede Jernkugler, at de ej mod haardt skulle brydis. Udi gaarden laag

2 stoore metalstycker aff den stoorlighed i munden at it barn magelig der ind kunde krybe. Der seeis oc

atskillige Been oc Ribber udaff de gamle Kiemper hvert næsten 2 fafne langt. Disligeste Apellis de Gei-

lingen harnisk, item stoore Kiempesværd med videre.

Udi Spetal-Kirchen bevaris Regalia, som koster møye førend nogen fremmed faar dennem at see.

Udi Sebaldi Kirche huor oc hans Monument hndis er at beskue atskillige skilderier aff Duren,

saa oc it Crucifix, som de Chatholicher haffver bødet Guid for effter des vegt. Paa samme kaars seeis

en stierne som aff tåget skulle vere nedfalden oc saaledis der fast bleffven besiddendis. Mand siger

oc at den hellige Lantze udi den kiste forvaris som under tåget er behængendis. Wi logerte udi den

forgyldte Gaas, huor mand vell bleff accomoderit.

D : 25 Aprilis, derfra 4 Mil till den lille by Roth. prandij. landet uden for byen som oc stædet

selff hører under Fyrsten aff

Amsbach.

Om Efftermiddagen forbi Ellingen 3 Mile udi it deiligt land till den Richsstat oc by Weisenborg.

N B . Italus cum V.

D : 26 April: 3 Mile ad den Bye Monheim, som ligger under Fyrsten aff

Neuburg.

Siden effter maaltidet forbi den smucke by Pappenheim med muurer om, saa oc igiennem den by

Donavert, huor den berømbte flood Donati forbi løber oc aff hvilchen samme by faar sit naffn, som

hører under Chuurførsten aff

Beyern.

huorfra vi komme udi it meget deiligt land oc slæt som Meisen till den flæck Narrendorp, huor der

seeis een deilig haffve 3 Mile.

D : 27 April: udi it meget slæt oc deiligt land 4 Mil til den stoore oc vitberømte fri Riksstad

Ausburg som er fra Nurrenberg aff 17 Mile.

Ausburg olim Augusta Vindelicorum er meget smuck oc regulair bygget oc bedre fortificerit end

som Nørrenberg, haffvende derhos skiønne breede gader med kunstige vandspringe, hvis offververck

aff metal er forarbeidet, blant hvilche een seeis aff en A form, præsenterendis een Jomfru som øser

vand aff een kande paa sit been. En anden, der kiemmer sit haar præsenteris med vand. den 3 va-

sker oc vrider sin særck, houraff flyder een stoor andeel vand.

Offven fontainen staar Herculis billede med dragen, it offvermaade kunstigt arbeid som ved dette

vandspring seeis oc haffver Kayseren til denne byes ære ladet de 6 fontainer forfærdige. Om Ausburos

prægtighed ved structur oc magnifiqve Raadhuus, kircke oc mægtige Arsenal med videre er heele

bøger om udgangne. Aff alders haffver den været berømt aff clade Valeriana, den Ausburgiske Con-

fession oc aff det meget konstige arbeid her falder udi alle slags metaller. Jeg haffver selff seet een

loppe udi een staalkiæde aff een half fingers længde dog saa subtil forarbeidet at samme dyr den lætte-

lig kunde drage. Disligest een solskiffve udi een ring indsat, med videre kunstverck udi been oc træ.

Flitig arbeidede mand paa det ny Wandtaarn, huor våndet ved sær machiner bleff dreffven høyt op

for at nyde dis dybere fald ned ad igien oc siden sin tilbagekomst udaff fontainerne, meget curieus at ansee. Augustiner Collegium och Kirche er smuck oc erindris aff Præsten oc Pigen.

Qvindfolkets dragt falder meget selsom, dragende hatter med een meget høy pold effter den Tyrolske

maade. Wi bleffve her ved stædet vahr, at Qvindfolcket drog it lidet lig till iorden med 2 tændte

lamper oc it crucifix foran. Den Lutherske som Chatholiske lærdom gaar begge her udi svang derfor

saa udvælgis oc till de 45 personer som Raadet beklæder lige mange aff hver religion, der er 6 Borge-

mestere, huoraff 2 aarlig rætten fungerer, oc ved hver 4 Maaneders ombytte skeer omvexling blant

dennem. Derforuden er der oc 2 stadspflegere eller Præfecti Civitatis aff hvilche den eene uden

anden intet formaar, sampt 4 Advocater som ved rættens forsamling besidder oc annoterer processens

act med videre.

her holdis god justice saavelsom till Nurrenberg med de sædler den fremmede maa sig med forsyne

fra de stæder hand ankommer, om de ej med sygdom ere behæfftede, thi ellers faar mand vell at

staa ude.

Øfifrigheden tilstædde os ved deris visse bud at anvisis Porta segreta o notturna som saa kaldis

effterdi mand om natten allene bliffver her indlugt. Wercket meriterer noch at anseeis, sed artifex ignotus

endog mand mener inventionen er kommen fra Tyrol.

Dertill er forordnet 2 portner saa vel Luthersk som Catholisk, hver med sin nøgel forsynet, som dog

uden beggis hielp ej kand oplucke. hvo som vill her ind ad, maa giffve 6 Kreudser til hæst oc 3

basser til fods, hvilche penge til broens oc portens vedligeholdelse anvændis. Dens naffn som om natten

mdladis, bliffver indtil morgenen i en bog antægnet, da hand siden maa giffve videre rapport om til-

standen. Portens beskaffenhed er ellers som følger, i. Kommer mand til een liden port, der rører mand

ved een staaltraa som gaar til een liden klocke ved Cortigarden uden porten, fra samme lydis til den

udi porten hængende, effterdi der boer altid folch offven porten, oc kand samme store verck allene

aff 5 å 6 personer moveris. saa luckis da den første dør op, ej anderledis end fra hans væg.

Den lange gang igiennem gaar 2 Jerntraaer paa ruller oc hæfftis udi porten. Naar porten skal op-

luckis, drager mand p. til sig, som falder aff sig selff igjen naar mand den slipper. Derfra kommer

mand til een stoer Windebro som it Menniske dog udi stoer cresvindighed udi et lidet Cammer med it hiul

opvinder. Derfra kommer mand til de rætte porter eller 6 muurede hvelffvinger med 6 porter, deraff saa snart den ene sig oplucker, den anden sig selff noget strængt igien tillucker, oc saaledis ere portene giorde,

at naar mand drager a til sig, kiører det porten udi en hast op, oc bestaar saadant instrument aff gode

jernstenger.

D : 28 Apr: derfra 6 Mile till B r y k een skiøn Marchflæck.

D : 29 Apr: derfra igien 3 Mile til den chuur-førstelig Residenzstad udi Beyeren kaldet

Mønchen som meget vell er fortificerit ved den flood Iser offver hvilchen een stoer skiøn steenbrygge

er giort oc oprættet, oc er byens huuse mæst udvændig med allerhaande maalning udrtafferede. Fyr-

stens palais er verd at besee, oc haffver hand her it stoort Salthuus, huor een stoer deel salt conser-

veris, thi Fyrsten dermed driffver negotien. Jesvi-ternis Kirche oc collegium er kiøn. Den Papistiske

lærdom er alt folchet tilgedan.

Derfra samme dag 4 Mile til Holzkirken huor vi antraff it lumpen logement, oc taler mand her

næppe it T y d s k ord skickelig. her begynder mand oc med træbygning oc huuse oc bliffver landet berg-

agtigt oc høyt, saa det kand seeis vel Mile borte aff det slætte land som falder fra Augsburg oc

hid ad.

D : 30 Aprilis forbi een stoer søe hos hvilchen it stort Benedictiner-Ordens Closter vaar bygt, indtill

Kreite, 4 Mile som ligger mellem skofifvede oc offverhængende fielde. Effter maaltidet derfra igien udi

stoer Regen langs floden oc forbi een Foce, huor een skandze er oc ved hvilchen det

Tyrolsche-Land

begynder, som hører under Kayserens direction till den dorp Eienthal, 3 Mile, got logemente. her

spørgis stercht effter la Fede di santa. Udi guarni-

sonen laag 36 soldatter.

D : 1. Maij effter it bierged land til den by Schvatz som er bygget under it stoort bierg hos

den flood Ihn, 3 Mile.

Schuatz, er 2 gange aff Wolchenbruch oc jord-skielff. Offver flooden som her rinder heel stried

er bygt een skiøn steenbrygge oc seis oc dets slot. Strax uden byen er det berømbte Bergwerch som

bestaar aff sølf oc Kobber-ærtz sammenblandet, haffver allerede været offver 300 aars tid, oc hører

Kayseren til. Indgangen i bierget gaar lige ind vedeen palisaderit vey. Effter at vi haffde iført os berg-

klæder, da loode vi os fortskube ved hiulebaarer der ind effter stædets brugelige maade. her inde

rinder een liden bæck som dog ej giffver nogen hinder udi arbeidet. Der rinder oc inden i bierget

ned ad klippen it sortagtigt vand, huoraff een hvid steenhaard materie paa bergsiderne som bergtopper

formeris. Udi bierget falder offte een gifftig stanch huoraff mange omkommer, oc beræted mand os det

offte at hænde. at naar nogen ophnder nogen ny eller rig aare udi bierget, den samme maa vist

vente sig døden eller sit øyesiuns mistelse. Det hændis oc at mand finder topazer her inde in suis

mineribus. Ertzen føris med stoer beqvæmmelighed need effter floden ad Wien till, huor Kayseren resi-

derer, oc der smæltes oc videre forarbeides. 2 3 1 Mennisker er arbeidernis tall her inde, aff hvilche

een hver maanetlig med 5 Rdl. besoldis. Offven bieroet er stoore huller, dereffter at vide, huorvit

mand udi bierget indvændig avanserer, oc fortgaar.

Derfra forbi den By Halle, som hos samme flood er situerit, oc berømt aff sine salthytter oc

de gode harnische, som der giøris, ved 3 Mile till den by.

Inspruch, som er hofuedstaden udi Tyrol huor Ertzhertugerne aff Østerich ved fordums tid altid

haffuer residerit. Den er hell kiøn situerit ved den flood Ihn huoroffver een god steenbrygge gaar.

Huusene udi byen ere nu alle fladtagede. Mit paa gulffvet udi

St Francisci-Kirche

seeis Kayser Maximiliani i I monument och begraffvelse som døde 1618. Oc staar paa begge sider aff

o-raffven alle Ertzherzugers aff Østerijch deris statuer aff Metal udi fuldkommen stoorlighed oc positur,

blant hvilche seis endoc Gotfrid aff Buillon som vaar den første Christen Konge udi Hierusalem med

en toorne Crone paa hoffvedet, item nogle Archi Duchesser aff det Østerigske Huus deris statuer.

Udi denne kircke vaar det huor Dronning Christina aff Sverrig med stoer ceremoni apostizerede.

Udi byen er oc at see det T a g , som sigis at bestaa udaff guid oc sølf-materie, huorom Heintz-

nerus mælder.

Uden byen seer mand Maximiliani palaz oc slot, huor hans thresorer conserveredis fordum, lan-

det der omkring er meget beqvem till Jagt.

D : 2 Maij effter it slemt øde oc bierged land oc udi stor Regen til den dorp Engries huor idell

Træhuuser fandtis 4 /s Mil. derfra stæge vi op ad det  høye oc med snee bedægte

Pyrenæiske-Bierg, huor vi saag den taffle opreist paa bierget till ihukommelse, at Carolus V sig

her med sin broder Fred: mødtis oc toge imod hinanden, som tafflens inscription udviser, siden forbi

Sterzingen til den dorp Mauls 3 Mile.

D : 3 Maij forbi den By Brixen, huor een Biscop residerer. Lit her tilforn begynder Winbiergene igien.

Siden offver de besværlige

Juga Rhetica 5 stoore mile til Cluse huor der ligger 2 bergslotter. Effter maaltidet derfra til

den smucke bye

Boszen, situerit udi een dall fald aff Frugt oc Winbierge, ihuorvell at de høye sneefielde Alpes

ligger næst herved gandske med snee oc kulde offverdechte. stæden berømmis aff sin skiønne røde Win

oc frugtis offverflødighed, dermed compagniet sig om afftenen diverterede, oc brugte spillemænd der-

hos. 3 Mile.

D : 4 Maij, forbi Neumarcht effter slæt vej udi dalen huor mangfoldig vinvext falder 4 Mil til Sellu-

ren, siden 5 Mil till den berømbte by oc Biscoplige Residenzstad udi ditione Teriolana.

Tridentum nunc Trento som er gammel, dog mæst udi en 4 kandtet form bygget udi dalen hos

den flood Abe. Spraaget her falder baade Italiansk som noget brøden oc indmængt Tydsk. Udi Vor

Frue-Kirche er at see det éleverede Choor, huor det Tridentinske-Concilium bleff holden, visis endoc

it Capelle, huor S: - Simon ligger begraffven, item nogle aff de børn Herodes lood ihielslaa. Wi lo-

gerede udi Rosen, huor vi meget vell bleff accomoderede.

D: 5. Maij skildtis een deel aff voris Compagnie fra os,, som toge deris cours ad Milan der een deel

med os satte veyen ad Venetien fort. komme saa først offver det stoore steenbierg, som ligger ved

byen, siden effter slem steened oc bierged vey til den lille dorp, Pegine, 1 Mil oc 1 4ding. Om effter-

middagen videre fort forbi den lille By Burgo, oc siden forbi it bierg, huor neden under mand saag

store ruiner aff en gammel by, som udi forige tid der haffver standen oc efftersom det mæste vaar

med skoff oc lyng offvergrood, haffde nylig Røffvere ved dette stæd sig oppeholdet. Endelig komme vi

til den dorp Grim, 5Vs Mil.

D : 6. Maij, reiste vi blant det Alpiske gebergte, huor vi komme till den festning som kaldis Kovel,

bygt aff T r æ udi Reffven aff een steenklippe mit udi passagen till de Venetianers-land; flooden Brenta rinder stærck her neden ved, huis source vi saag, endog den vaar liden blant biergene opkomme. Folck eller hvad andet som skall till denne festning, maa med toug op oc need hitzis, thi det er meget steilt oc brat op

for, oc lader den sig neppe see før end mand seer høyt op udi veiret. Den hører Kayseren till, for

hvilchen de Venetianer haffver bødet mange tønder guid saasom den ligger udi en passe til deris land,

saa till Holland ved 4 Mile.

Derfra samme dag till Castel-Franco, Oppidum nobile in Alpibus Italiæ ad amnem Musoniam sub

Venetorum ditione 3 Mile. her seis it gammelt Loncrobardiske-slot. Siden igiennem store Olie-skoffver udi

it meget slet land som med atskillige Lysthaffver er opfyldt som med Kampesteen-Muure er omgiær-

det, oc er dette Lands egen meget frugtbar, falder dog lidet smør som usaldtet brugis, indtill vi komme

til den By Maestre, huor den flood Muson falder udi den Midlandsche-søe eller haff. Oc effterdi

Venetien ligger meget vit fra fastelandet udi det Venetianske Golfo maate vi begiffve os till baads

først igiennem mange breede canaler oc graffver ved enden aff hvilche it Toldhuus ligger, som en

halff skandze opbygt med een slagborn for. siden bort ud offver haffvet, huor farten oc veyen formedelst

de mange grunder med visse stager udvisis, komme forbi en Øe huor en Præst tilholder som aff de

reisende regaleris med noget ringe, fordi hand er tilsat at tage imod fremmede ved paakommende

storm eller nattetide, mens til tachsigelse lader hand ringe tvende gange med Klochen for de fremmede,

naar hand noget faar. visis endoc paa landet det huus som Carolus V. tilholt udi imod de Wenetianer, indtil vi ved i Mil fortkomme til den meget vitberømte store oc hærlige Republiqve Venetien, logerende al Lion bianco hos en Tydsk vert. Summa fra Francfort = 108 Mil.