Kobbermølle, Tyskland
Tæt ved Krusåens udløb i Flensborg Fjord anlagde Christian 4. omkring 1600 et hammerværk, en mølle hvor råjern udhamredes til svejsejern. Møllen brændte 1628 og få år senere byggedes i stedet en kobbermølle, der med tiden blev en af egnens helt store virksomheder. I slutningen af 1700-tallet fremstilledes kobberplader til slotsbyggerier og til flåden i København, ligesom der var en stor produktion af brugsgenstande som kobberkedler og lignende. I anden halvdel af 1800-tallet havde værket en stor eksport af messinglegeringen "yellowmetal" til Asien og under 1. Verdenskrig beskæftigede værket mellem 2-300 mand. Kobbermøllen lukkede i 1962. I dag minder de smukt restaurerede bygninger i Kobbermølle om industrieventyret ved Krusåen
Kobbermøllen: Christian IV's Industriel-Eventyr ved Krusåen
Tæt ved Krusåens udløb i Flensborg Fjord ligger et stykke levende danmarkshistorie. Omkring år 1600 grundlagde Christian IV et hammerværk på dette strategiske sted. Det var her, kimen blev lagt til en af Nordeuropas mest betydningsfulde industrivirksomheder.
Fra Jern til Kobber
Oprindeligt blev værket brugt til at udhamre råjern til svejsejern, men efter en ødelæggende brand i 1628, genopstod værket få år senere som en kobbermølle. Christian IV havde brug for kobber – masser af det. Hans ambitiøse flådebyggerier og de kobbertækte tage på pragtslotte som Rosenborg og Frederiksborg krævede enorme mængder af det ædle metal.
En Virksomhed af International Format
Gennem århundrederne voksede Kobbermøllen sig stor og blev en central leverandør til det danske rige:
-
Flåden og Slottene: I 1700-tallet leverede værket de kobberplader, der beskyttede skibenes skrog og prydede hovedstadens spir.
-
Husholdningen: Der blev produceret alt fra store bryggerkedler til de fineste kobberpander, som fandt vej til køkkener i hele riget.
-
Yellowmetal: I 1800-tallet blev Kobbermøllen verdensberømt for sin eksport af "yellowmetal" (en messinglegering) helt til de asiatiske markeder.
Et Unikt Arbejdersamfund
Kobbermøllen var ikke bare en fabrik; det var en hel by. De karakteristiske langhuse – arbejderboligerne – som stadig står i dag, vidner om et samfund, hvor op mod 300 mand arbejdede side om side under 1. Verdenskrig.
Selvom produktionen standsede i 1962, lever historien videre i de smukt restaurerede bygninger, der i dag huser museet. Her mærker man stadig suset fra den tid, hvor vandkraften fra Krusåen drev de tunge hamre og formede Danmarks industri.
