Øresundstolden
Helsingør var Danmarks Port til den store verden. Alle skibe, der sejlede til Østersøen fra Vestersøen, som alle have vest for indsejlingen til Øresund kaldtes, og tilbage igen, måtte kaste anker på reden ud for Helsingør.
De skulle betale told til kongen.
Det var den eksplosive vækst i verdenshandelen i 1500 tallet, der førte stadig flere skibe til reden ud for Helsingør. Det var efterhånden mange penge, de forbi sejlende skippere lagde i Øresundstoldens kasse.
Begrundelsen for at opkræve tolden var, at den danske konge beskyttede farvandene mod sørøver. lod udlægge bøjer og kendemærker på farlige rev og grunde og med stor bekostning sørgede for lys og lygter, så skibene kunne sejle sikkert om natten. Men omkostningerne ved opbringningen af sørøver og ved udlæggelse af ikke alt for sikre sømærker var langt mindre end de enorme indtægter, der flød fra Sundtolden, som stadig øgedes og i 1620 nåede op på over 200.000 daler årligt. Når man taler om "kongens skatkammer" skal det tages bogstaveligt. Pengene fra Øresundstolden gik ikke til staten, men til kongen personligt - eller til "kongens eget kammer" som det hed. Han kunne frit disponere over sundtoldindtægterne. Disse indtægter var således sammenlignes af størrelse som andre landes vigtigste indtægtskilder.
Hollandsk skib anløber Kronborg maleri af Hendrik Cornelisz Vroom fra ca. 1640