
Talvik Handelssted
Fra Sopnes går det igen ud af Langfjorden, rundt næsset og ind i Altafjorden. Inde i en lun bugt på vestsiden af fjorden dukker handelsstedet Talvik frem. Her på Jansnes var i oktroytiden sædet for den såkaldte Altens handel, og et centrum både for udskibning af Alta-Laksen og for handelen med finnerne.
Blandt funktionærerne ved denne handelen kan vi nævne handelsbetjent Johan Bruse, som i 1723 blev gift med Talvik præsten Anders Larsens Filian´s datter Anna. En anden datter Golla blev året efter gift med pakhusskriver Christen And. Efter hendes død blev Chr. And i 1743 gift med Lucia Hagerup, som overlevede ham, og i 1751 blev gift med sorenskriver Bugge. Fra samme år nævnes Jens Lassen som ny købmand ved handelen, han var gift med Karen Fester. I disse år nævnes også Niels bødker og Magnus bødker, og omtrent samtidig med Lassen kom ( som assistent) Christian Beck, senere købmand i Hasvik. I hans sted kom fra ca. 761 Lars Sørensen Klog, gift med Giedske Lohmand (Louhsen). Som købmand efter Lassen nævnes fra 1774 Eggert Jacob Klerck, hvis slægt i generationer har været knyttet til Finmark.
Slægten Klerk (Clerck) skulle være kendt i Norge allerede så tidligt som 1333. Gammelnorsk klerkr = præst. Siden udvandrede slægten til Skotland, blev adlet og knyttet til slottet Pennercink. Tre brødre Klerck udvandrede i 1648 til Skåne, som da var dansk. Den ene blev søofficer i Sverige, hvor en gren fremdeles lever (1942). En anden bror blev kommandant på Malmøhus slot. Da Skåne blev afstået til Sverige i 1658, flyttede denne Echard Klerck til København. Hans sønnesøn var Jacob Klerck, kongelig overkøbmand på Island, som igen var far til overkøbmand Eggert Klerck i Talvik.
Fra ca. 1776 var den unge Christopher Lorentz Buck ansat som assistent ved handlen i Talvik.
Han blev senere købmand på Hammerfest, og stamfader for en gren af Buckene. Fra omkring 1782 blev han afløst af Gabriel Müller, som fra 1786 blev forflyttet til Hammerfest. I hans sted kom da Andreas Nørager den handelsmand på Bossekop, og som under assistent nævnes Svend Bøe.
Købmand Eggert Klerck var gift med Dorothea Lovise Zaffmann. De var gift i Holmens kirke i København 1771 og havde her i Finmark mange børn. Sønnen Wilhelm blev handelsmand i Kvalsund og på Bossekop, og Johan Christian nævnes som kystværnsanfører i 1811. Af kirkebøgerne ser vi at der allerede i oktroytiden var en stor omgangskreds af "kondisjionerte" i Alta. Amtmand, sorenskriver, foged, præst købmand og assistent med fruer omgikkes til stadighed og stod faddere til hverandres børn. Også købmænd fra andre handelspladser kom på besøg, især ved jule- og nytårstid, og om sommeren blev danske skibskaptajner optaget i kredsen Over Talvik blev der endnu efter 1750 udskibet 100 – 150 fad Alta Laks. Bødkeren med et par mand holdt til ved elvemundingen mens fiskeriet stod på. Da handelen blev frigivet i 1789, flyttede Eggert Klerck som toldkontrollør til Bergen, og døde her som toldinspektør. Talvik handel blev da købt af Johan Henrik Stuhr (firma Stuhr & Feddersen) i Flensborg, som også en tid havde Loppa, Hasvik og Breivik. Som købmand (faktor) på hans vegne kom da ca. 1790 Christian Schwensen; Andreas Nørager bestyrede antagelig handelen til Schwensen kom. Fra omkring 1788 var Christian Møller assistent her, og fra 1794 i hans sted Andreas Outzen, senere købmand i Måsøy og på Fuglnes. I 1801 og de følgende år var Hans Nissen assistent her. Ved folketællingen 1801 var der på handelsstedet kun 7 personer for Schwensen var endnu ugift. Husholdersken hed Hilleborg Gamst, og blandt drengene var en russer Gabriel Iwanowitsch.
Omkring 1812 blev købmand Schwensen gift med Anna Cathrine Vegner. De stod blandt andet fadder til amtmand, baron Wedel-Jarlsbergs ældste søn. Deres egne sønner Wilhelm og Phillip blev senere handelsmænd i Breivik.
Fra starten af var der ikke noget gæstgiveri, kun handel på Talvik. Med ved bevilling af 10 juli 1801 fik handelens bødker Friderich Møller gæstgiverret på stedet, mod betaling af kun 1 rdl. i årlig afgift. Han drev gæstgiveri indtil 1814, da han frasagde sig bevillingen. Senere fik Stuhr bevilling af 0 juli 1822 mod 12 spd. i årlig afgift.
I årene 1811 – 13 var en Blix og senere Jørdening assistenter. På denne tid boede også Talvik ekstraskriver H. Carisius, antagelig den samme som siden blev købmand og værtshusholder i Tromsø. Købmand Schwensen døde antagelig ca 1820, og i hans sted kom da købmand Nicolay Peter Noodt, gift med Marie Elisabeth Buck, den samme som omtales så smukt af Capell Brooke. Noodt bestyrede Talvik til ca 1852, hvor han flyttede som købmand til hammerfest. Efter ham kom vistnok den svenskfødte Andreas Lenning, gift med Marie Bull.
J. H. Stuhr ejede handelen indtil 1859, da det oplyses at han var død. Der blev da indsendt andragende om bevilling for hans to sønner, og en sådan blev givet 15 august 1860 til G. Stuhr mod afgift som før. Endnu i 1872 anføres C. Stuhr som ejer af stedet. Samme år kom Jens Holmboe Bull, søn af F. N. W. Bull i Hasvik, til Talvik og overtog snart efter handelen og landbruget.
Han var gift med Kristofa Rebekka Vibe fra Sunmøre. Deres datter Eli er gift med Einar Martin Rønning som har overtaget gården og dampskibsekspeditionen.
Hovedbygningen fra den gamle handelsplads tid sår stadig i 1942. Den er en lang tørvedækket, toetagers træhus med lodrette planker og enkel empire rammer omkring vinduerne og indgangsdør. Bygningen er antagelig opført i første halvdel af 19. århundrede. Foran huset ligger en have med store birketræer.


Talvik 1799