Venedig - Parma
ANNO 1669
D: 20 Augusti, e f t e r at den heediste tid udi Venetien vaar passerit seiled vi derfra med it March-
Skib til faste landet ved udløbet aff den flood Brenta som ved en vis invention bliffver opstemmet heel ma-
gelig til skibenis op som nedgang, udigiennem hvilche Canaler vi avangerede fast indtil it stycke veys fra
den stoore by Padua der mand maatte anlande. Summa 25 Ital: Mile. Landet saasom det Paduanske
gebet er smucht oc frugtbart. ved flooden Brenta, olim Meduacus visiteris eens bagage oc vadsæcker.
Padua er een meget gammel stad a f f structur al' antiqve dog saaledis at fast under alle huuser giffvis
hvelffvinger der mand gaderne kand igiennemgaa befriet for regn oc solens heede. Circumferengen beregnis till 7 Mile, huis middelste punct udi byen at vide kiendis aff den pille som i byen er til samme ende
opreist, huor offven paa staar en Løwe. Den er hellers vel fortificerit oc des volde med skiønne
Træer besat, huor udenfor mand seer den pille oc opreiste Columna som Julius Cæsar fordum samme-
steds lod nædsætte der hand ej videre kunde avansere. Jurisdictionen dependerer udaff det Wene-
tianske-Herskab, dog giør mand udi deris kircker først bøn for Kayseren, huornæst for Dogen aff
Venetien, mueligt det kommer for Trevisi Tyrol etc. her findis det meget berømbte Accademi huor saa
god een rolighed giffvis for den studerende ved alle slags faculteter. At dette Accademi saa høylig
aff fremmede Nationer besøgis, volder des rolighed som den høfflighed de fremmede bevisis. Mens som
der er en indbyrdis had mellem de Paduaner oc Vicentinske Herremend tilvoxen, saa liffvet sparis ej for
mange end offentlig paa gaden. affskræckis ved tid efter anden dis meere andre Fremmede for ny udi
saadan disordre at troubleris. — En Tydsk som Italiansk Studiosus affvexler med hinanden at pro-
curere de døde Legemer till Anatomiet mens som de fattige ej gierne vil hengiffve deris venners lig
til saadant brug haffver de lærdt legemet med ulæsket kalch at balsommere, som det da udi 24
Timers frist optærer. Theatrum Anatomicum er nock værd at see, som oc Hortus Medicus som
rigelig med udlandske urter oc gevext parerer. Den Juridiske Facultets Collegium er en kiøn værelse,
vi haffde knap voren ved 3 Uger udi dette Accademi før vi udi samme Collegio hærlig bleffve till
giæst indladne oc effter samptlige Academiets ballottering oc slut udvalt till Assessores pro facultate
Juridicå. Thi Accademiet haffver her sin egen ræt oc jus saavel udi Civil som Justits-sager. Padua
haffver 2 slags Øffrighed, den ene kaldes Podesta hvis magt stræcker sig offver byen oc varer ved half
andet aar, aff politiske aarsag, at formegen medhold oc midler midler tid ej skulle samlis. hand
haffver stoer authoritet oc kand paalægge Told offver Kornvarer oc dislige. Den anden tituleris II Capi-
taneo som raader offver Militien, dog maa udi begge deele stedze med det Wenetianske-Raad correspon-
deris. Naar Nogen af den Paduanske Podesta er till døde dømbt maa hand derfra lige ad Venedig
appelere saa limiterit er nu dets møndighed. Ellers er det Paduanske-Raad pligtig ved hver afften till
Venetien at notificere hvis passerer.
Den Tyran Ezzolino som vaar Kayserlig Statholder sammestæds lood her it Taarn opbygge som
endnu visis, derudi hand lood mangt it menniske aff hunger omkomme; De Paduaner gaff sig under
Venet: subjection da hand staden bleff mægtig.
hos ponte Molino o: Bro-Møllen seis ennu hans palais bygget med it høyt Taarn fast som
it slodt. Der inde haffde hand en gang under iorden oc flooden til det palais huor nu II Capi-
taneo residerer, hvilchen gang dog nu mæst holdis tilstoppet, hans Graf-stæd tillige med broderens
visis udi S: Augustini-Kircke, huorinde mand endoc finder it meget skiønt alter med ædelsteene figurvis
indlagt.
Udi Dommen, som er en meget gammell Kircke, dog aff stor indkomst er, falder intet at see, mens
udi den stoore oc skiønne S : Justinæ-Kirche visis
SV Lucce Evangelistis begrafuelse eller Marmorne-Tomba staaendes paa nogle pillere aff marmor. Der
visis oc den Trækiste med it Jern Tralleverck omgiffven, huorudi legemet hid fra Alexandria bleff ført.
S:Matthids Apostel ligger bent offver udi ligedan en tomba begraffven.
S: Justina ligger under det store altar begraffven. Samme alter er med dyrebar-steene prægtig
indlagt oc ved samme stæd bleff Titi Livij reliqvier funden. saa ligger oc udi denne Kirche. S: Prosdo-
kimiis begraffven.
Dislisgeste seer mand il pozzo de' Martiri sonr bleff funden udi Campo Marzo, tillige med steenen
huorpaa de bleffve rættede. Der visis oc it Hul huor inde mange Martyrer haffver maat qvælis. Noch it S. Mariæ billede som S : Lucas haffver affskildret.
Uden for S : Sergij-Kirche seis den naffnkundige Antenoris graf eller Tomba aff rød marmor udar-
beidet oc paa 4 pillere bestaaende med it tag offver huorpaa denne inscription læsis:
In cl ij tus Antenor patriam vox nisa qvietem Transtulit hue Heitnetum Dardanidumq' fugas.
Noch seis it andet gammelt Monument, dog uden inscription deroffver ei vidis hvis det haffver
voren.
Udi S : Antonij Kirche som er denne stæds Patron seer mand een deel Metallerne qvadri med ophæff-
ved arbeide som representerer det gamle Testamentis historier. S: Antonij skilderi visis oc her
for stor helligdomb thi denne hælten adoreris her udi høyeste maade. Denne S: Antonius ligger
under alterit begraffven, der er giort en liden spræcke udi hans graff som uden tviffl offte med velrygende
oliteter besmøris for at giffve een sød lugt, hvil-chet de siden hans døde legeme imputerer saasom
den eemeene dog- nock inclinerer til saadant at troe. Jeg haffver med forundring beskuet huor andægtig
de for denne graff nedfalder oc kysser paa jorden der den staar. Ellers haffver de fornemme mestere
som Girolamo Campagni, Veronese, Sansovino, Fiorentino oc Giulio Lombardo udarbeidet de træfflige
stycker om samme hælgens miracler, som visis om eraffven. Blant andet erindrer ieg- it aff mirac-
lerne skulle bestaa udi it glas som hand uskad kasted imod iorden med mere dislige choser som
dog hos dem staar høyt udi agt. Udi den Kircke bevaris it Thesor huortil Spanjen prætenderer och
derfor under 3 luchelser indsluttis. Thi denne hælgen vaar en Spanier aff geburt. Fyrsten aff
Brunsvig som apostizerede forærede hid till een mægtig stoer Sølff-Lampe.
Hos de Eremitaner huor de Tydske begraffvis, seis paa det ene hiørne aff kircken en steen chathe-
dra huor en kiætter fordum sigis at haffve prædicket.
Forum Iudiciale eller den store Sal paa Raad-huuset er berømbt aff det den store med bly bedægte
hvelffving uden nogen pilleris krafft understøttis. Dertil er 3 dørre oc indgange med hver sin sær-
delis inscription som udi marmor udgraffvenj saasom Titus Livius siddende med handen under Kinden.
Paulus Pat: I. Clarus. Petrus Apponus hvis huus oc brynd endnu udi Padua conserveris. Saa oc Alber-
tus Pat: Eremit: relig: Mens ved een anden liden dør udi muren ligger nu.
Titi Livij døde Been bevarede oc seis hans billed uden for med denne inscription oc graffskrifft.
S T t i u s / l v i iTs
\Ovai4O- .
C, o-n c orcbLa Lt S
Jcl>c «1 5cuV
OnuiCiiL»
Hans ihukommelse er endnu hos dennem udi stoer værd; oc inden paa salens rauur staar anteg-
net huorledis een haffver faaet een fod aff hannem med videre, saa seis endoc Epitaphium Lucretiæ,
item it andet Monument aff hvid marmor Speronio till ære opreist med denne inscription som paa sort
marmor er tegnet som følger.
Sperono Speronio Sapientissimo Eloqventissimo, Optimo et Viro et Civi virtutem etc:
Paa samme sali seis oc Lapis Cessationis Bono-rum. Mand viser ellers udi byen Titi Livij huus.
Det palaz som II Capitaneo udi residerer er een saare skiøn bygning effter den udvortis anseende
der det nylig tilforn vaar aff sine prægtige udi sølff virckede Tappizzerier dismeublerit for indvændig.
Udi Tyghuuset som Ezzolino for sin sickerhed lood opbygge, fantis ickun lidet forraad aff Artillerie. Figt
oc Ridescholen entreteneris till de Fremmedis nøtte. Ponte Molino kaldis saaledis aff de 30 Møller som
herhos seis ved floden Brenta at driffvis. Till slutning om Padua at mælde da florerede udi voris tid ved
Accademiet effterskreffne lærde Doctores, saasom
Johan: Baptista, Salvatico Conte Cavalliero Ferrari. Mens medlertid vi os udi Padua opholdte foretog
vi os nogle dage at besee tillige hvis som mærck-værdigst næst deromkring kunde falde, udreiste der-
for først igiennem it meget deiligt land oc effter slæt vej 5 stoore Mile at besee de Warme Bad som kaldis.
De opvælder paa en liden Bache gandsche syoc brendheede paa 2 stæder ved hinanden. Udi
bunden oc ved bredderne sætter de en huid materie som Salpeter. Jorden er gandske rød oc som for-
brendt uden at nogen bevoxen græsmarck dog sammestæds kand seis. Der findis atskillige bade
huor disse vandqvælder indledis, deriblant fornemmer mand it bad aff den Heede at naar hoffvedet
ickun ind ad dørren stickis, tagis det gandske svædt ud igien. Aff samptlige disse bader opstiger
en stærck svofuelagtig Damp. De vircker meget udi deris krafft mod morbum Gallicum oc Mågens
svagheder. Der seis oc særdelis Møller som ved disse vand driffvis. dog er arteligt at see huorledis
hiulene med een særdelis hvid materie beklædis aff dette vands virckning, haart som steen.
Derfra falt Veyen udi it slet Land oc egn till huor mand finder it slags Leerjord som
vældig tiener imod forgifft, aff farffve snart som terra Sigillata. saa iindis her oc Warme Bader
blant hvilche er it vand fast som en fiskedam med træer omsat, ihuorvell at jorden saavelsom våndet
er saa meget varm, saa voxer der dog tæt omkring een stoer deel græs, oc anden slag urter. Derfra
forbi Monte Ortono huor mand oc finder varme Bad som aff sig selff opsyder. Oc siden effter
slaet vey till den dorp Terra Dura hvor vi till middags spisede. 3 Mil. Mens som floden Brenta
giør udi dette lands district ofte stoer skade, saa
er derfra giort atskillige Canaler som vi ved en Half Mil passerede igiennem indtill den lille by kaldet
Cattaio huor Margræfuen aff Abizzo haffver it hærligt palaz med een skiøn haffve ved oc pare.
Gaarden er saaledis indrættet at den kand med vand offverløbis. Der seis 2 Grotter som idelig springer
med vand meget zirlig udarbeidet.
Derfra reiste vi videre fort till den Bye Battaglia som ved floden Brenta er situerit, 1 Mil. siden effter
3 Milis videre fortfaren till det Castel
Monte Selice liggendis udi it smaat hygled land. denne stæd kaldis fordum Acelum som Plinius ommælder. Der visis heel stoore ruiner aff det gamble Castel endnu liggendis paa een backe offver byen oc fangis omkring denne stæd een stoer qvantitet aff Viperer oc slanger huoraff Theriachen udi Venetien tilreedis udi de fornembste Doctorers nærværelse, som vi selff seet haffver. Derfra komme vi effter 5 Mile, som effter Italiens maade till en lega beregnis, till dens smucke by ved naffn Ateste.
Ateste vulgo Este, udi det Paduanske-Gebet som under Longfobardien eller Insubrien beregnis, er smuck dog liden svarendis under de Wenetianer. Aff denne by ere de Førster aff Modena kommen, som endnu kaldis Principes Estenses. Folckrig er staden noch som till de Venetianer aarligens 18000 Scudi maa contribuere, som iligemaade her haffver sin Podesta. Paa det bierg Venda udi byen ligger det skiønne Olivetaner-Closter. Paa torffvet seer mand Mocenigo hans prægtige palaz som da stood udi bygning til ornamenternis fuldbringende. Der seis oc een meget stattelig hauge ornerit med excellente statuer oc alléer, oc o f f v e r f l ø d i g udi sin frugtbarhed aff Citroner, Pomeranz, Jasmin oc dislige sorter, som ellers udi dette land ei feiler. En Herremand haffver ladet den bekoste som oc meri-terer at beseeis. Veyen fra Padua hid ad kand vel skee ned ad Canalen, mens vi udvalte voris fortgang med hæste. Derfor steege vi om morgenen till hæst udi et slæt land som algemachlig forhøyede sig med kostelige Winbierge huorpaa excellente druer voxer som Præsten der med os fuldte for plaisir vaar geskefftig noch for os at affplucke, at
ieg ej skulle sige at hand selff haffde en tørstig siell at dragis med thi landet end inclinerer meget
till hede oc brynde. Siden komme vi till Bavone ved 2 Mile oc derfra mellem biergene atter 2 Mile till
Arqvato olim Arqvatum Galliæ Cisalpinæ in Italia Oppiclum, Venetæ ditionis in Euganeis collibus
situm. Frugtbarheden aff landet heromkring er saa rigelig at alle gierder og hæcher ere aff Figen-Olie.
Grauatre-tvæer oc dislige vaare opført oc indrættede huorpaa frugten vrimlede till stoer yndelighed at
ansee saa den reisende uden betallning deraff kand faa sin fornøyelse. Byens situation falder mæst
henlagt mellem 2 smaa bierge huor een liden Elff udi dalen rinder, oc strax derhos er at see, den lærde
Petrarchæ brynd med en Huelving offver, huorpaa hand selff haffver ladet tægne denne inscription.
Fonti mest Numen, ho sp es v ener are liqv or em Unde bibens cecinit digna Petrarcha Deis.
Paa Kirchegaarden som ligger paa een backe seer mand
Petrarchæ begrafuelse eller tomba aff rød marmor udarbeidet fast effter den maade som Antenoris till Padua, allenest, at hans hoffveds effterlignelse udaff samme røde marmor, seeis saasom at kiee udaff graffven. Man haffver tilforn voret udi vercke med at udbryde noget aff samme hans tombeau for at stiele nogle aff hans been derudaff, ( dog fressuren er nu igien med iern tillhæffted, [ thi hand holdis her ved stæden udi stoer agt. Mens paa Ligkisten seeis dette inscriberit.
Frigida Francisci lapis, hie tegit ossa Petrarchæ
Suscipe Virgo, parens animam, sate Virgo parce
Fessaq' tam ler ris, Cæli reqviescat in arce.
Paa en anden steen udi veggen læsis effterskreffne ord.
Viri insignis F. Petrarchæ Laureato Franciscanus de Bressano, Mediolanensis .gener, individua con-versatione, amore, propinqvitate et successione, memoriae
item
T. R. Petr. Paul: Valdezucus Patr: Poæmatum admirat: Æ g e r . Ad. K. Professor hane effigiem pr.
Anno 1 5 4 7 ed: Sept. Manpedino Comite Vicario.
Der under stood
Danti Aldigerio Fr. Pat: et Johanni Procatio, vir ingenio eloqventiåq' clarris: Ital: lingvæ parentibus, ut
qvorum corpora Mors et Fortuna sejunxerat, nomine saltem simul collecta permanerent. Joh: Brevius Ca-
nonicus Cenetensis, hujus Basilicæ Rector in sui erga eos amoris obseqv: testim posuit. MDXXIIII.
Oppe udi byen seeis hans Hmis som dog nu aff andre bebois, der findis hans Stoel oc Træschab
aff hvilche den curieuse samler it lidet støeke till des ihukommelse. Disligest seeis hans Cabinet oc
Studere-Cammers huorinde alle hans actioner ere affmalede med hans hustru Laura item hendis nøgne
Contrafey. Saa staar oc offver dørren it Schelaton aff hans Kat som hand elskede meget i sin tid, och
derunder finder mand dette skreffven.
Etruscus pemino Vates cxarsit amore.
Maximus ignis ego, Latira seeundus erat.
Qvid rides ? divinæ illam si gratia formæ
Me dignam eximid fecit amante fides
Si numeros genuumq sacris dedit illa Hb el lis,
Causa ego ne sævis muribus es ca forent
Arcebam sacro vivens a lumine mures
Ne domui exitio scripta diserta darent
Incutio trepidis eadem defuncta pavore
Et viget exanini in corpore prisca f ides.
Derfra reiste vi efter schofued oc hugled Land 5 Mil till it Chartusianers Closter som vaar bygget
paa det meget høye bierg kaldet Monte Rua som mæst ved Castaniskoff er bevoxen som udi een
vildtnis. Udi dette kloster bliffver aldrig noget Qvindfolch indtat, mens paa een vis tid oc fæst om
aaret maa de gaa op till it crucifix som staar uden for Closterit, deris devotion at forrætte. At mand
udi Closterit indladis, begierer mand per caritå. vi bleffve indførte udi Kirchen effter at vi haffde aff-
lagt voris gevehr udi porten aff en Baron samme ordens, som talede med os | det ellers uden permis-
sion ej maa skee at nogen maa tale | oc omforte os alle stæds udi deris haffver. D a fornam vi at
hver Munch haffde sine separerede gammer oc vo-ning thi de findis ej tiere end ved forsamlingen udi
kircherne. Mand bleff tracterit udi høffligste maade oc fick en hver aff os sin egen schaal med Risen-
velling, hver sit Kruus oc huer sit fad, med Æ g paa, thi kiød maa mand udi dette Closter ei æde
uden ved høyeste nød eller ved sin visse tid om aaret, som dog maa stegis. Religionen medfører
at laane alle huus oc giffve mad, huorvell de betler selff dertill. Munchenis dragt er huid, dertill gaar
de barfødt eller med træsko paa. Ellers høris udi samme Closter ej andet end altum silentium. Udi
det øffriee er Closterit med een stærck Muur omgiffven till sickerhed for røffveris anfald som her
udi landet ey er saa rart at fornemme.
Derfra samme dag tilbage igien ad Padua 1 0 Mile. Underveis kom vi forbi een Kirche huor een
Præst samme tid holdte prædichen till hvilchen den anden Præst som med os vaar udi følge, robte med
høy røst udi forbifarende: Beccafout. signum mutuæ charitatis. Angaar nu reisen ind ad Italien videre
fort, saasom
D : 20 Septembris, Reiste W i fra Padua oc komme igiennem it meget deiligt oc frugtbar land
aff Win oc Korn x 8 Mile till den store by Vicenza. Mens herhos er at agte, at
Lombardien
E r it meget deiligt oc slæt Land fuld med Wingaarder oc alléer med tralverck offverdegte som med
vinrancker offverklædis oc huor under det stattelige Tyrckiske hvedekorn oc dislige sorter fremvoxer.
landet er derforuden saare vellbebygt oc med prægtige palazzer oc lysthuuser offver alt besat. Weyene
ere alle udi sin prospectiv breede, och paa siderne med huide Moorbær-Træer besatte med imellem
plantede vinstocke till den reisendis nøtte, sammedobbeltstæds er veyene 3 med gryffter separerede,
deix yderste gang, som den beqvæmmeligste for en foodganger, mens de Veye ere med Cupres: Træer
omsatte. Silche-Ormene falder her udi mængde, saasom at her oc een stoer offverflod aff Moorbær-
løf falder til deris føde. Summa som disse V e y e ere meget plaissante, saa er oc landet it med de
frugtbarste udi Europa som aff gammel tid derfor bleffven kaldet Italiens Lysthauge oc plaisir. Træder
nu till byen igien
Vicenza olim Vicetia, er en schiøn By udi Insubrien under det Venediske Herskab oc jurisdiction.
Folckrig derhos oc vellbebygt. E n stoor andeel aff Grefuelig famillier sampt anden Noblesse haffver
deris behagelig sejour oc palazzer in den denne byes volde. Udi ligemaade haffver denne stad aff fordum
været en Republiqve. her er at see først
Il Campo Marzo som er een stoer slædt plads der mand baade vinter oc sommer sig med spill oc leeg diverterer. Den tiener oc for Soldateskens Mønstring udi landet. Disligeste holder mand her en Cours paa sin visse tid om aaret som Fyrsten aff Brunswig saa flitig besøgte, ligesom och Carnevalet till Venetien mens det holdtis.
Gref Leonhardi Valmerana hans Hauge, er oc værd at besee udaff sin vidde, skiønne pergole, aff
pomerants, Citron, sampt andre rare frugtdragende Træer formerit; disligest udaff sine herlige Vand-
kunste som aff it Mølleverck fortdriffvis. Den excellerer oc aff den skiønne buxbom-Irgarten eller
Labirinth som reiser sig udi den høyde, at den skiuler den som er udi næste gang ved, oc mit udi samme
Labirinth seer mand it smuckt Lydsthuus, opsat.
Det schiønne stoore Raadhuus staar paa det vit begrebne Marched ej vigendes for det Paduanske i
nogen maade.
D : 2i Sept: reiste wi udi megen stoer heede ved 1 3 Mile fort till deil flæck Villa nova huor vi
fant verten, om hvilchen mand effter ordspraaget billigens maatte sige. Un Todesko Italienizato, é
un Diavolo incarnato 0: En Tydsk som er bleffven italienizerit, er slemmere end ræt Fanden selff. Der-
fra avangerede vi till det Veronesiske-Lands district o: ager Veronenssis. L o d Monte Baldo ad dextram
ligge ved 18 Mile indtill vi kom till den berømbte stad Werona, logerendes udi de 3 Taarner, som
vaar it got vertshuus.
Verona Insubriæ Oppidum splendidissimum å Gallis Cenomannis conditum, Duce Brenno å qvo
Brennona primo clictum fuit. Ligger nu under de Venetianers Magt. Den er meget stoer oc folck-
rig oc synes vell at Venus selff paa dette stæcl haffver udvalt sin bolig oc sæde, formedelst Fruen-
timmerets deilighed som her saa almindelig falder. Paa Oxe-torfuet udi byen seeis det saare skiønne:
Amphitheatrum som stood fast udi sin gamle kanvelmagt, aff 4 kantede steene opført, uden hvad ved
den yderste muur kunde være forfalden. Udi voris tid ageredis derinde een Comedie som vi selff an-
saag. her entreteneris oc een skiøn Rideschoole. Ved anden siden aff floden ligger 2 stoore Castel-
ler paa bachen aff naffn S : Felice, som de Veneti-aner haffver ladet opbygge. Ruiner aff Longobar-
dernis urgamle Castel visis endnu inægtige ved den stoore flood Athesin som holder it meget stridt løb
oc er forsiunet med skiønne steen-brygger oc broer. Campo Marzo er her med en Muur omgiffven.
Udi Gref Antonini Iustini hauge beskuede vi saa mange skiønne Voliers till allehaande fugle.
Viviers huor een andeel frøer bleff underholdt saasom de tiener de Italiener for en læcker spise. At-
skillige udi steen indhugne Grotter derudi mand fornam, at naar mand end talede sagte udi det ene
hiørne, kunde ordene dog tydelig ved det andet hiørne aff Grotten fornemmis. Ellers tiener denne
Grotte for Grefuens recreation om sommeren, thi ved de tider er der inde ræt koldt. Neden udi
haugen hndis oc en Vivier o: fische-parch med een Øe mit udi som med skiønne blomster er offversat
oc udzieret, foruden mængden aff begge slags CupresTræer sig udbrædend uden frugt. Will man vide
Wartegnet udi Verona saa er det Manden som seeis paa Torffvet med den stoore NB. Baron Lintz
med sin hoffmæster møtte os her.
Udi det øffrige før ieg slutter, da bleff denne by aff Totila ruinerit. her bleff Berengarius oc
myrdt. Ja endelig gaff sig till Kayser Hendric aff Beyern imod deris Konge Ardoino.
D : 22 Sept: udi it deiligt Land till Villa-Franca som hører under de Venetianer, huor de oc under-
holder it Wagthuus der passage-Tolden at afflægge. Thi som deris land her tager ende saa træder mand
igien till det
Mantuanske Fyrstendomb
som ligger udi Lombardia Transpadana oc it Feu-dum aff det Rommerske-Rige. Derfra komme vi till
dets berømte Hoffvedstad oc fyrstelig Residenz Mantua kaldet. 18 Mile.
Mantua en meget kiøn By, er situerit som fast mit udi een færsk søe, som den flod Minejiis for-
volder. D o g er den meer paa gammeldags maade end prægtigt opbygt. Opbyggelsen eller fundazen
tilskriffvis Mantho Thebanæ søn 1 1 8 3 før Christi fødsell, test: Leandro. Alberto.
Fyrsten som da residerede vaar heel Ung, huorfor hans Moder som vaar aff det Inspruckiske huus stood
medlertid for Regeringen. hand selff vaar aff det Gon-zagiske huus oc ursprung. Den Fyrstelige Residenze
er vel aff temmelig begreeb, dog meget spolerit ved sidste Spandske feide. Udi det Førstelige Kunstkammer
eljer Gazophilacio som udi 4 parter affdeelt seer mand.
- Stoere oc smaa Orgelpiber aff Marmor som mand kand blæse udi.
2. Kindbeenit aff en hæst med Tænder udi. Alt bleffven udi steen forandret.
-
Store Ribber oc Been udaff Kiemper, fundne ved den by Mont Ferrat.
-
E t støcke Styrax oc Bezoard sammenvoxen, aff it arch papirs stoorlighed, mens for mange
penge taxerit.
-
En Tordensteen meget skrublet saasom aff een Flinte-Materie som hos os falder i hæren.
-
E t stycke T r æ som aff en gran, præsenterendis paa den ene Qvist it hiortehofued med horn paa.
-
E t støche Pølse bleffven till steen udentill rundzlet paa skindet al'ordinaire. D o g kunde mand saa
naturel kiende baade det fæde som kiødet å part.
-
Vesica hominis impectrita.
-
E t Mennischis Hierte som vaar bleffven till steen der mand natuurlig kunde see det røde
oc hvide kiød med det reffne tillide.
- E n haab korn med straa oc alt samlet som udi een klump, alt udi steen forandret, sammestæds
hænger ræt Kornet ud for sig selff heel arteligt.
-
E t stort stycke træ bleffven till steen item atskillige gamle Marmor-Urner.
-
E t rundt støcke Deig med sine spræcher at kiende bleffven till steen.
-
Bigoli vorden till steen, item nogle stycker aff Tærtedeig offver hinanden liggendis udi steen.
-
Atskillige Sø oc Træschvammer till steen for-andret.
15 En fisch som en Caruus fastvoxen udi steen. Disligest seis en anden steen udi 2 deele at-
skilt indvendig præsenterendis figuren aff en fisch, som paa begge sider saa næt tilsvarede.
-
Tartufolo impietrit: saa oc mange slags dyrehorn.
-
E t Mennischis hofued med med noget aff halsen vedhængendis, alt udi steen forandret.
-
E t brød vorden till steen, disligeste schelfich oc dislige udi steen omvendt.
-
Indianske hengfe-sengrer.
-
En udfyldt Porcus marinus huorpaa stood II Bassarin Buona Corsa gandske nøgen oc med
huud og kiød optørchet som hand der seis. hand vaar en meget Tyranniske Fyrste udi Mantua,
oc derfor saa lood de Mantuaner hannem omkomme. Thi som hand en dagf dristed sig ud-
aff sit pallaz at offvervære it Tourner-Spil som exprez uden slottet holdtis, bleff hand aff nogle
Cavallierer dødet, stinget visis endnu. haffde staaet her ved 330 aar.
-
Tvende "børn udaff it legeme da død for 8 aar siden.
-
En ræt Satyr fød med buchebeen oc horn i panden som den ellers affmaalis. saa oc due
femine pancie attaccate.
-
Et barn med 2 hofueder meget vel enbeaumert for 30 aar leden.
-
En stor andeel røde og sorte Coraller som de ved deris rood voxer.
Udi det Fyrstelige pallaz er at see
- Den stoore sali, som før Krigens tid vaar fuld aff skiønne sager oc rariteter, mens nu er
deraff giort it Bibliothech. Der stood baade Fyrstens oc Fyrstindens portratti, sampt den
Regerende Fyrstindis Contrafey udi fuld har-nisk affmaaledt.
- Et bord giort aff scheelpadder. saa oc it huus aff Cupres-grene artelig forarbeidet aff Fyrstens
Gartner hid foræret.
- Eqvus Trojanus meget artig inaaled eller com-pose aff Krigs-Folch som stood oc sadde paa
hinanden indtill denne lignelse at formere.
4.En bysse med 4 løb giort at bæster dermed sig selff dødskyde oc dræbe kunde, uden nogen
Menneskis hielp. v. fig. a.
Till Fyrsten maa her betalis aff enhver fremmed som ankommer oc natten offverbliffver 10 Soldi.
her begynder mand oc først sit gevehr udi porten at afflægge, at giffve sædler for penge; saa oc
drichepenge till den som bær den fremmedis Gevehr fra den ene port till anden, om mand ickun by-
erne passerer, thi ingen maa ride med pistol eller andet gevehr igiennem deris Byer. Marchis-titel
her i landet er meget gemeen, saa mand fast ej andet hører end som Signior Marchese, ihuorvel at
somme aff dem haffver neppe brødet at æde. Titulen at vinde her for een kiøbmand koster effter berætnine 2000 Scudi. En ædelmands ickun 200 till Fyrsten at betalis. Jøderne haffver her stoer frihed som
dog dyer kiøbis, de maa till underskill aff andre folck drage een huid snoor om deris hat udi stæden
for hattebaand. De Mantuaniske gader oc Qvind-folch trættis med hinanden om Reen oc Kiønheden.
Jeg maa bekiende der findis een stor hæslighed blant Fruentimmerit, dog sigis at den forige Fyrste
forlystede sig udi dislige indtill døden.
Udi S: Andreæ-Kirche seer mand den stoore Kloche med 8 Deele, atskildt udi mitten oc bestaar
den mæst udaff Sølf-Malm. Paa Kirckegulffvet er den staaendis, thi formedelst des
giennemtrængende liud voffver mand sielden dermed at ringe. Figuren visis her næst.
Wed S : Francisci-Kirche
Ræt som mand gaar incl ad Closterit seer mand offver een stoer stenerne port Virgilij hofued udi
steen effterhuggen oc S: Dominici, sampt imellem begge Francisci Gonzaga. Alle 3 berømbte mens
een hver dog aff sin dyd, saas: den ene aff sin tapferhed, den anden aff sin lærdomb, mens den 3
aff sin devotion. Dertilmed saa er Virmlius fød næst herved udi een liden dorp dog hand udi Man-
tua selff bleff opfostert. Vnde illuel
Man tua me genuit.
Udi S : Egidij-Kirche
Ligger den meget berømte Poet, Tassone begraffven.
D: 23 Sept: udi følge med en Jesvit fra Man-tua aff, komme vi till een liden dorp, der vi maate
sætte offver den berømbte oc stoore flood Po sive Padus lat: olim dictus Erijdanus vel Bodincus auri-
f e r u s , som haffver sin source oc udsprung aff det bierg Vesulo blant de Ligustiske-Alpes. Oc som sam-
me flood er meget fisch som schiberig saa er den oc at ihukomme aff Icari fald som sig her skulle
haffve tildraget. De giør oc skildsnis mellem Galliam Cis- ef Transpaanam 0: Lombardia Trans-
padana som herved tager ende imod at Cispadana nu begynder effter landsens gamle naffn. Siden
effter skoffved vey till den Fyrstelig by Guastalda. 18 Mile.
Gaustalla er smuch dogf liden af begreeb, huor een Første aff det huus Gonzaga residerer som vaar
Statholder oc General udi Castillien. hans fader sat sig dybt udi gield for det meget gods hand
kiøbte, mens denne Fyrste affhændte sig det igien for at stoppe gielden. Hand holdis for een meget
lærd Herre dog ej sønderlig rig. Voris vertinde her paa stædet vaar ræt en lesabel in originali.
Samme dag efter slæt wey kom vi forbi den stæd Brassello huor mand seer it stateligt palais
der udi een Margræfue aff det Gonzagiske huus residerer, saa till den stæd paa græntzerne ved nafifn
Lussara som tilhører baade Fyrsten aff Guastalda som oc den aff Modena hver for sin andeel, thi
herved begynder det
Modeniske Fyrstendomb.
Wed den ene side, oc strax ved græntzerne aff det
andet Fyrstelig land udaff