Roskilde - Hamburg

Roskilde - Hamburg

D: 21 Martij om aftenen silde, efterat vi haffde bekommet Hans Kongl: May" salig høyloffligst ihu-

kommelse Kong Friderici 3» allernaadigste Recom-mendation till alle udlændiske Potentater, Fyrster oc

Herrer, reiste vi med den Hamborgerpost fra Kiøbenhafn udi følge aff voris Hoffmæster Niclas Stub,

nu meere Kongl: Assistenz Raad udi Norge, oc kom effter it smucht slæt land 4 Mile til den

stæd udi Seland, kaldis

Roskild, kaldet saaledis udaff Kong Roe som den lod opbygge. Udi Kirchen haffver Kongerne

aff Danmarch oc Norge deris kostelige Monumenter oc begraffvelses stæder. Foruden kirchens kunstige,

som antichiske structur er der at see det store Altar it offver det andet staaendis. Altertaflen paa det

ene indeholder passionens historier, bliffver dog ej uden ved hver høytidsdag oplugt. Udi det inderste

choor mit paa gulffvet hviler Dronning Margaretha under it schiønt huidt Marmor-Monument.

D: 22 Martij : kiørde vi efter god Vey fort 4 Mile till en anden liden by aff naffn Ringsted, denom: af Kong Ring. Udi den store kirche som haffver 2 altere seer mand foruden atskilligt merchværdigt effterskreffne begraffvelser, saasom først

  1. Kong Berje udaf Sverrig som bleff forjaget, da hand suultet sin broder ihiell.

  2. Udi een anden tomba hviler Kong Eric Berjis søn.

  3. Oppe udi muren paa venstre haanden udi chorit ligger en anden Konge ved naffn Eric, hvis

kiste mand kiendte igiennem et lidet hull.

  1. Kong Waldemar/., oc hans søn Kong Christopher hviler paa gulffvet.

  2. Kong Waldem: 2., som gaff den judske loug oc derfor paa hans ligsteen titulerit Legislator

Danorum døde 1242. hviler mellem begge sine Dronninger, som vaar Dronning Danner som vaar

meget deilig oc Moder till Kong Wald. 3 Som den anden dronning kaldet Bengler alias Beren-

gara aff det huus Franchrig om hvilchen mand fordum saa qvædet scham faa hun Bengier, Herre

Gud være med Kon een.

  1. Kong Waldemar 3. saa oc

  2. Kong Knud den Hellige.

  3. Dronning Rigitz af Sverrig Kong Waldemari 2søster.

Effter middagen derfra igien, forbi Soer som ligger udi een grøn skoff oc lund och ved een fersk

søe. Stæden udi lang tiid berømbt aff sit herlige Accademi, derfra 4 Mile til Slavelse med Slottet Anderskoug som ligger noget fra byen situerit oc udi en 4kandtet bygt med it Tarn paa hvert hiørne. Der holdtis det kongelige støtterie. Byen er ellers smuch bygget och haffver een kiøn Kirche.

D: 23 Martij : efter ligedannig Vey til den by ved Beltet kaldet Corsør 2 Mile.

Corsør, som er mæst udaf Træ opbygget, oc driffver sin næring udaff atskillig slags Kornvarer,

och disligre handterine.

Her embarqverede vi oifver Beltet med it stærck veyr oc sneekaffve, oc effter at vi haffde passerit

den Ø Sproø, som ligger der mit udi landede vi omsider paa den Ø

Fyen

hos den By oc festning ved 4 Mile Nyborg, som icke er ilde fortificerit, haffvendis

derhos it smucht slot huorpaa een Commendant altid residerer. Raadhuuset er aff smuch structur. Dis-

ligeste er her it vell kyndigt Toldstæd saavell for ind som udlændiske.

Efter maaltid derfra igien, forbi en liden Høy huor den Polske Oberst begierte at begraffvis udi

som oc skeede da hand udi slagtningen omkom oc udi it deiligt land 4 Mil till den By

Odense som er Hofuedstaden paa samme Øe med een kiøn situation udi een frugtbar egen oc

aff temmelig begreeb. her rinder den flod Assum forbi som bespiser stædets indvonere rigeligst. Den

haffver it Gymnasium oc 4 Kircher.

Derfra til lands til den By

Assens, som ligger yderst paa Fyen mod faste-landet till, der vi holt natteleye.

D: 24 Martij: embarqverede vi igien offver haffvet som holt indtill vi komme till færre-

stædet der som een deel aff

Dansche- HoIsteen

begynder. Derfra effter 2 Mile-veys udi it smucht land til den By

Haderslef, en smuch oc velbebygt By af en deilig situation saavel ved det færske som salte vand.

Udi det færske fanger mand een stor deel Horcher oc anden fersk fiskeslag. Omkring byen seeis mange

Hauger til plaisance. Det gamle slottis ruiner seer mand paa it næs imod søen, ellers er landet her-

omkring meget sandet. Paa torffvet seer mand springende Vandposter. Ellers haffver byen ickun

en Kirche som ved 6 Præster betienis. Den dragt som følger qvindekiønet falder sær.

Derfra udi et got land 7 Mile til den velbebygde stad Flensborg. Mens er at mærcke at omtrændt

ii Miil fra Haderslefuen begynder en deel aff det

Fyrstelig-Holstcin.

Oc er landet paa mange stæder med paaler affdeelt at jagten dis bedre kand distingveris, ved hvers grund.

Landet er deiligt dog skoffvet.

Flensborg en meget velbebygt By ved siøen aff muurede voninger, haffvendis udi besønderlighed een

real gade med offverflødige vandposter udziredt. Udi byen er 4 Kircher. En Borge-Mester administrerer

Rætten. Indbyggerne driffver negotien vit.

D- 25 Martij: derfra efter 4 Mile fort udi it smucht land til den Fyrstelig Residenz-stad.

Slesvig, en meget kiøn Stad, der zirlig er bygget. Slottens Gottorps architectur med sine muurede volde

og graffver er verd at besee oc ligger noget fra byen separerit. Der løber een Elf forbi oc deroffver

gaar een stoer stenbroo, som annecterer byen till slottet. Paa slottet seeis en smuch Rideplads, for-

liden det fyrstelige Kunstkammer, huor inde seis den store Globus Celestis oc terrestris som kand driff-

vis om med vands krafft udi 24 timers tid. Som posten ilede med affreisen bleff os ej videre tilstædt

at eftersee udi det Fyrstelige Hoff.

Samme dag videre fort til den smuche By Regenspourg, som ligger udi en slætte, paa huis fortification mand da stærch arbeidede. Om voldene rinder een stærch rivier, som udenfor byen laag en stor schof oc en temmelig Forstad. Kirchetaarnet er meget høyt aff muursteene opført. 4 Mile. Under

Danmarch.

Derfra 3 Mile till en liden bondehytte huor vi samme nat forefant liden accomoditet.

D: 26 Martij: reiste vi videre fort udigiennem it frugtbar land til den by Itzehou 7 Mile.

Itzeho som besiddis mæst aff Smidde oc Tømmermend. Byen vaer nylig ved ild opgangen dog

den bleff smuch igien opbygt. Der rinder en Elff forbi, oc begynder mand her med lefuendis gierder,

deris marcher at indluche. Lit herfra laag it slot huor Graff Rantzou da residerede.

Samme dag udi it slæt oc frugtbar Land, | thi er at mærcke det landet mellem Itzeho oc Hamborg

er gandske slæt oc med graffver igiennemskaaren fast som Holland [ till den naffnkundige handelsstad i:

log udi Bremen.

Hamborg, haffuer en herlig prospect oc vell fortificerit med Jordvolder, Cassematter oc dybe vand-

graffver. Den flood Alster deler den udi den Gamble oc Ny Bye, oc derved driffvis mange Møller udi

Byen. Stattelige bygninger seeis her inde med store indgange oc falder det saa udi gennem ved deris

huuse og voninger. Dens folchrighed, store negotie er offver mange stæder bekant. Albis-flod løber

her forbi, ved hvilchen skibene fra søen op hid seiler oc formedelst hvilchen meget Gods fra Tydskland

aff nedkommer.

Den regieris ved sin Borgemestere oc Raad med videre. 6 Ivircher findis her inde. Udi S: Peders

er it smugt sangverch huorpaa alle dage spillis ved i Klocheslæt. Samme Kirchis indeane er herlig-

med statuer udzieredt, item seer mand S: Petri oc Pauli statuer indenfor nogle iernstackitter.

S : Nicolai-Kirche haffver oc it hærliet saner-Werch, som udi almindelighed er hellers skiønne Klocher udi

byen, dermed mand ringer ickun en gang till prædichen. Altertaflene findis fast i alle Kircher koste-

lige oc funterne aff soort, rød oc hvid alabaster. Udi den ny stad udi Dommen seis paa chorveggen

effterfølgende inscription, saasom Paff Bencdichis ligger der begraffven oc ligger hans statua udi messing

stucken mit paa gulffvet paa hans tomba.

Benedictus Papa qvi de sede Apo

stolica per violentiam amotus, et post cum revocaretur obiit

Hamburgi A° Domini 1341 qvinto nonas Julii et sepultus est hic.

Mand seer endoc it andet Epitaphium som præsenterer it Esel spillendis paa en sæchepibe, oc

derhos en mand udi een hønsekurf som med forundring betragter efterfølgende skrifft.

  1. Ich f o r , du na, f . n. v. t.

  2. de Velt heft sich umgekeert, darum-

me so hebe ich arme Esel pipen geleehrt.

j . Nachet bin ich gekomen, hier is

me hr gevonnen als v or lo hr en.

  1. O min Heer und Gott ves barm-

hertig mi arme sünder.

Denne udtydning haffver den ædle Hrr. Lambech forestillet.

Borgerskabet holdte selff vagt udi byen. Jøderne haffver her deris tilhold; mens deris graffstæder uden

byen. Underlig omgaais de med deris dødis be-grafifvelser oc jordefærd, thi de lader dem først en

dag begraffven offverligge, mens anden dagen dereffter igien opgraffvis; da legger mand it styeke

paatteskaar paa hvert den dødis øyne, oc it deraff paa munden med tilspørsell om de ere døde, huor-

for de ere, oc huad dem fattis, siden grafifvis de need igien. De Portugiske Jøder haffver nogen

Hocuspocus ved deris Ligsteene, oc huor en Rabbi ligger begraffven, der findis udhugne hænder

oc steenen er nedlagt udi den stæd at andre Jøder deris Ligsteene staar opreist, disligeste planter de uno-e

Oldertræer offveralt paa deris Kirchegaarde. Udi det ene Hiørne aff Kirchegaarden stood een skrifft

med Hebraiske-skrifft for huilchen de nedfalder oc læser. De synger ej for deris Lig som de Portu-

giske, mens derimod smaamumler. Udi deris synagoger haffver de mæst alle it støcke aff farffved tøy

oftver hatten hængendis ned paa skuldrene. En Rabbi skiuler ansigtet udi Synagogen oc brugis der-

inde mangfoldige lamper. Dette folcheslag følger en almindelig stræng lugt. Det hændte sig aff en

deris Grafuere obnedis om natten en graf for at bestiele den døde, hvilchet da det bleff oppdaget,

fastede alle Jøderne udi byen 3 dage derved saadant at affbeede. Naar deris faste indfalder, saa-

som paa Hamans dag, da gaar de, om det end vaar udi snee barfødde offver knæene omkring offver

sagte steen paa deris Kirchegaard den heele dag fast ud. Deris Ovindfolch er læt at kiende aff deris

haar oc deris farfue. slige jøder vaar noch aff udi den by Altenou, som vi besaag næst udenfor Hamborg.

Den hambourgske Kirche Ceremonie beroer oc herved, at naar mand communicerer, da fremstiller

sig først Mandfolchet ved siden aff chorit op ad en liden. dør til alterit medlertid bliffver Ovindfolchet

udi chorit stille bestaaendis. Saa gaar en effter anden op till Præsten paa den ene side aff altarit staaendis,

som meddeler hostiam, derfra hand bøyer sig til den anden side aff den der staaende præst at anamme

Vinen, siden gaar hand tilbage ud ad en anden dør, medlertid bliffver der stattig musicerit udi Kirchen.

Effter alt dette kommer Ovindfolchet som gaar aff Chordørren tilbage igien.

Udi S: Michaelis-Kirche seis en hærlig altertafle. Naar de følger Lig udi Hamborg, da kommer først

Doet: Juris saa Medicinæ, dereffter Licentiaterne, effter hvilche Præsterne følger, saa kommer først sørge-

folchet oc siden om der er nogle Doctores aff Vennerne til den som begraffvis. Næst dem kommer

Borgemester og Raad aff Vennerne. Effter alle følger de med de lange oc de med de stuchede Kapper.

Udi Hamborg er oc it assylum for de skyldbundne, som os bleff berættet.

Kort over rejseruten

← Forrige Bergen København Næste → Hamburg - Dresden