Koppardal
Koppardal Handelssted
Mens vi ser os omkring på Nordvika, kan vi sende vores skib il den anden side af Dønna, og så går vi selv den kort vej over øen. På den anden side stiger vi igen ombord i båden og sejler til det gamle handelssted Koppardal på Løkta. Gården ligger på syd spidsen af øen, i samme storslåede landskab, som de andre steder ved mundingen af Rana, og har i sin tid spillet en stor rolle, især da det lå så naturligt på jekteruterne.
Her var allerede ved 1700 og måske endnu tidligere et borgerleje. I 1720 sad trondhjemsborgeren Gregus Olsen på Koppardal med sin hustru og en dreng. Siden er det måske gået tilbage med handelen, og der er heller ikke nogen jektehavn i en tid. Omkring 1760 begyndte Christen Reiner en lille handel, som var uden borgerskab og jekte.
Først da Morten Coldevin, søn af oberstløjtnant og godsejer Isach Coldevin på Dønne, den 6. januar 1787 havde fået gæstgiverbevilling på Koppardal, begyndte der at blive en større butik på stedet. Han opførte de ældste etage huse på stedet, som fortsat går under navnet "Morten stua". Coldevin var gift med Susanne Gyth, datter af skipper Peder Borch Gyth på Hellesvik.
Men hustuen var død før 1801, og da sad han som enkemand og havde overladt handelsstedet mod pension til Jens Jørgen Zahl fra Nordvika.
Zahl fik bevilling som gæstgiver 21 juni 1800. Han var gift med Inger Dorothea Zernichow Berg fra Trondheim, og drev handel med jektebrug på Koppardal indtil 1808 hvor han flyttede til Strømmen. Ved folketællingen 1801 nævnes han som gæstgiver og selvejer på Koppardal, med hustruen, datter svigermor og 7 tjenere. Zahl og hans hustru var jævnaldrende, de døde også omtrent samtidig i 1845, og blev begravet på samme dag.
Koppardal blev i 1808 købt af hendes bror Andres Christian Berg, som 23. april 1811 fik gæstgiveri på stedet mod altid at have en beholdning af 6 tønder korn årligt på lager. Han ejede halvdelen af gården og drev handel og skipperbrug. Berg var først gift med Susanne Meldal Bernhoft, datter af sognepræsten i Ytterøy. Deres søn var den kendte maler H. J. F. Bergh, som har udført en række skitser, landskaber og portrætter fra Nord Norge. Han ægtede senere Lise Krogh datter af Nord Norges første biskop Matthias Bonsach Krogh, som boede på Belsvåg i Alstahaug og ofte besøgte datteren på Koppardal.
Berg døde i 1829 og enken blev da gift med Eiler Hansen Raanes fra Namdalen, som 27 september 1833 fik gæstgiverbevilling og drev handel på stedet en femten års tid. Han blev også ejer af en del af Koppardal gård. denne gård andel overdrog han i 1848 til Elias Olsen som samtidig fik bevilling som gæstgiver uden ret til brændevinshandel og krohold. Stedet fortsatte da som landhandel, og ved siden af dette drev Elias Olsen silde og fiskeforretning, og ejede et not skib. Raanes havde for gæstgiveri med brændevinsret betalt 8 spd. i årlig afgift, men E. Olsen uden denne ret betalte 10 spd. Det fortæller at der også i virkeligheden var en langt større handel. Fra Elias Olsen gik forretningen over til Johan Rieber og senere til Anfell Johnsen.
Den oprindelige bebyggelse på Koppardal er smuk og ejendommelig Husene har den gamle gule farve, og røde teglstenstag på et underlag af birkebark og tørv. Mellem fløjene i hoved bebyggelsen er der opmuret en terrasse, og tæt under denne går hoved vejen fra butikken til den ydre del af gården og videre ind over øen. Indkørslen til gårdspladsen er bygget som en port tværs gennem midterbygningen, som er ualmindelig lang og smal. Til højre for porten ligger den gamle del "Morten stua" med bolig til venstre drengestuen, bageri og kontor, og i egen fløj et snedkerværksted. Den yngre del er bygget i 1848. En anden fløj dannes af aftægshuset, som skulle være flyttet fra Alstahaug – antagelig med Lise Kroghs ankomst. Aftægtshuset har en lille kvist af samme type som findes på Alstahaug præstegård og på Husby, og brandmurene huset har fetongs dekorationer i gips.
Længere oppe i i ydere delen af gården er vejen begrænset at to udgravede stenkældre og stabburet fra Morten Coldevins tid. Nede ved havet står kajen med pakhus og kramboden - store og rummelige som alle husene på stedet.
Men det mest kendte er haven på Koppardal, som allerede i gamle dage var kendt viden om for sine mange forskellige træsorter og store træer. Den ligger et stykke fra husene og er omgivet af et højt stengærde, som luner godt mod vejr og vind.